Små køkkenændringer

kitchen decorkitchen decorkitchen decorkitchen decor

Vores køkken er blevet godt fyldt med planter, nyt design og 2hand og det hygger meget her i den mørke tid.

Den blå kaffevarmer i strik er fra a hint of neon og den valgte jeg at forære mig selv i førjulegave efter jeg skrev et indlæg om a hint of neon lige her – fristelsen blev for stor 😉 Jeg har kigget på de skønne kaffevarmere flere gange bl.a. hos Helene i 1+1 Textil, kvaliteten, farverne og mønsteret sammenhold med den høje håndværksmæssige kvalitet tiltaler mig så meget og det bedste af det hele er, at den kan holde kaffen varm, hvilket er nødvendigt, når man brygger på en Chemex kande.

Den sølvfarvede BLOCK form er en gammel chokolade form, som min mand og jeg købte på loppemarked, den passer fint til den store vægt. Jeg har nævnt nogle af min 2hand fund til køkkenet i et indlæg lige her.

En del forskellige planter er flyttet ind i vores køkken både af den spiselige og dekorative art.
Den brune keramik urtepotte med den hvide løbende glasur og med planten i har jeg fået i “loppe gave” fra søde Sanne, da vi udveksler loppefundsgaver en gang om måneden.
Skovsyren på Colorpop hylderne fra Kwikshop har jeg fået af min lillesøster og den dekorative plante trives godt i vores køkken på trods af, at vi hyppigt bruger af den til maden. Ved siden af hylderne hænger en keramik hængeskål fra Sidsel Møller med en efeu fra haven og til den anden side en Moebe ramme med tørrede hortensia blomsterhoveder fra haven. Desuden har jeg en del tørrede krydderurter fra haven hængende.

Circus Hein plakaten fra ATWTP er kommet i en flot træ ramme fra Barkshop og den klæder plakaten så flot, desværre kan rammerne ikke købes online hos Barkshop, men butikken er virkelig også et besøg værd.

Den brune dispenser med opvaskemiddel er fra La:Buket er en gave fra en sød veninden og det velduftende opvaskemiddel er en fryd for mig, når jeg vasker op. Opvaskemidlet indeholder økologiske essentielle olier af lemon og rosmarin samtidig med at det er bionedbrydeligt, så det er både godt for min hud og miljøet.

2 Comments

  • Reply December 27, 2014

    Sanne

    Det er bare så fint det hele, finder stor inspiration hos dig. Dejligt du kunne bruge hængepotten. Håber du og din familie har haft den dejligste jul.

    • Reply December 31, 2014

      labdecor

      Kære Sanne tusind tak og i lige måde – du bor selv så skønt! Jeg er så glad for hængepotten og alle de andre ting! Vi har haft en dejlig jul uden så meget sygdom, så det har været helt underligt, men godt 😉 Håber også at I har haft en dejlig jul!? Glæder mig til at vi ses igen i det nye år 🙂 Stort kram

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.