Små øjeblikke

Milk CopenhagenMilk CopenhagenMagnoliaSkovSpisebordPalmeWallhangingFlowersBlomsterbuketKærlighed
Der går lidt lang tid mellem mine indlæg her på bloggen, fordi tiden går for hurtigt for mig. Jeg bruger meget tid på at finde ud af hvem jeg er, hvad der betyder noget for mig og hvor jeg vil hen med mit liv. Jeg vil gerne forsøge at leve mere i øjeblikket og nyde det, især mine to børn, som vokser alt for hurtigt.

Isabella er startet i SFO og Storm er en stor dreng med sin helt egen mening. Isabella går meget op i hendes tøj og det er så sødt at se hende stå og spejle sig, når hun har noget på, som hun er tilfreds med. Heldigvis er vi stadig hovedsagligt enige om, hvad der er sødt til hende, som det søde sæt, vi har fået af Milk.
Storm snakker meget, hans ordforråd vokser dag for dag og i takt med det, bliver hans personlighed mere tydelig. Hvor er det fantastisk at observere udviklingen på ens børn, men hvor går det hele bare alt for hurtigt.
Påske var hård for det tære meget på mine kræfter, når familien ikke er afsted, men er herhjemme hos mig. Jeg får ikke lagt så meget ned, som min krop har behov for og jeg vil gerne deltage i aktiviter med børnene, så vidt det er muligt. Jeg er blevet bedre til at prioritere, men jeg har stadig svært ved at stoppe, når jeg er igang med noget, selvom min krop skriger stop. Påsken var dog primært fantastisk, fordi jeg savnede familien og vores helt specielle tid sammen. For pokker hvor jeg hader altid at skulle vælge til og fra pga. min krop, jeg ville give alt i hele verden for at få min gamle krop tilbage for at få et normalt liv.

Væven har lagt uberørt i noget tid, hvor jeg ikke havde lyst til at væve. Jeg var idéforladt, frustreret over mit liv og ville heller bruge min tid på noget andet. Heldigvis er jeg kommet igang igen takket være Pernille og Julia. De ville nemlig gerne lære at væve og det gav mig lysten til at komme igang igen og jeg kan virkelig mærke, at jeg har savnet det. Det lyserøde tæppe er lige blevet færdig og jeg er nu igang med et tæppe med et øje, hvor jeg har brugt noget af det smukke blå garn fra (G)uld, som jeg købte her.

Jeg er ved at læse bogen “Elsk dit hjem” af Ravita la Cour og den er meget inspirerende i forhold til indretningen i vores hjem og jeg forsøger at efterleve noget af det, som giver mening for mig. En af de mindre, men meget effektfulde ting, er at der skal være friske blomster eller grene i vores hjem, hvilket jeg med glæde sørger for. Jeg købte de smukke magnolia grene til kun 20 kr. og den smukke buket fik min mand af hans nye arbejde.
Generelt er vores hjem efterhånden fyldt med grønne planter i alle afskygninger og den nyeste men mest markante er den enorme palme i stuen. Palmen er så stor, så dens grene går over spisebordet og giver en helt særlig junglestemning til måltiderne.

Jeg håber, at min aktivitet på bloggen bliver lidt mere fast i fremtiden, for jeg nyder egentlig at have bloggen. God dag og tak fordi du læste med.

6 Comments

  • Reply April 15, 2015

    Malene

    Som hun dog ligner dig, den smukke Isabella.

    • Reply April 16, 2015

      labdecor

      Ja det gør hun, det er helt specielt og noget helt særligt at have et lille menneske, som man selv “har lavet” 🙂 Tusind tak Malene.

  • Reply April 16, 2015

    Rebecca

    Jeg nyder også meget dine indlæg! 🙂 god dag til dig også

    • Reply April 16, 2015

      labdecor

      Tusind tak Rabecca 🙂

  • Reply April 16, 2015

    Ida

    Skønne billeder, jeg troede det var dig på det første billede indtil jeg så nærmere at det var Isabella 🙂 Åh hvor ville jeg ønske jeg fik lavet mere krea, savner sådan at bruge hænderne til noget andet ….

    • Reply April 17, 2015

      labdecor

      Tak Ida 🙂 Ja hun er blevet så stor og når vi så begge har sat håret op på den måde, så ligner vi hinanden endnu mere. Det kan jeg godt forstå, håber det går bedre i forhold til skoldkopperne, jeg frygter at det er vores tur, da alle børn i børnehaven er ramt. Kan du have en god weekend.

Leave a Reply Click here to cancel reply.

Leave a Reply to Rebecca Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.