Tæppekompagniet

Tæppekompagniet Tæppekompagniet Tæppekompagniet TæppekompagnietTæppekompagnietTæppekompagnietTæppekompagnietTæppekompagnietTæppekompagnietTæppekompagnietboucherouite tæppe
Tæppekompagniet
På instagram har nogle måske bemærket, at der er kommet et nyt farvestrålende gulvtæppe ind i vores stue. Jeg har nemlig investeret i endnu et boucherouite tæppe til vores hjem og jeg har ventet længe på det helt rigtige!

I forbindelse med Pernille og Tea åbnede Interiørfabrikken blev jeg bekendt med firmaet Tæppekompagniet, som sælger udvalgte vare gennem deres Interiørfabrikken.

Tæppekompagniet består af parret Mila Mabillon og Hannibal Keblovszki, som i fælleskab har startet firmaet i februar måned her i år. Parret startede deres fællesprojekt på baggrund af deres store passion for Marokko, landets stolte håndværkstraditioner, æstetik og kultur.

Mila og Hannibal tager selv til Marokko for at udvælge hvert eneste gulvtæppe betinget af, at de begge føler “suset i maven”, når de er på indkøb hos deres lokale forhandlere i den gamle bydel i Marrakech. Parret, som har været sammen i snart 10 år er dog sjældent uenige, hvilket deres sortiment af marokkanske tæpper af typerne Beni Ouarain og Boucherouite, farvestrålende berberkrukker og puder tydeligt udstråler. Alle produkterne har et helt særlig samspil og selvom hovedparten af deres sortiment er farvestrålende med mange forskellige mønstre, så harmonere det hele rigtig godt sammen og parret er især skarpe til at udvælge de helt rigtige produkter til deres sortiment.

Mila har en bachelor fra Designskolen i Kolding og studerer nu Arabisk og Interkulturel Pædagogik på universitetet. Hannibal arbejder ved siden af Tæppekompagniet, som software udvikler hos Systematic. Derfor sælges Tæppekompagniets produkter fra deres webshop samt fra deres pop up-shop beliggende i Gammel Munkegade 4, 8000 Aarhus C. I pop up-shoppen vil man i øvrigt kunne finde et større udvalg, end på webshoppen.

Man kan naturligvis også følge Tæppekompagnietinstagram, hvor deres profil hedder @taeppekompagniet – det var her jeg først, så “mit gulvtæppe”. Jeg havde egentlig oprindeligt forelsket mig i tæppet i midten på billedet her hos Interiørfabrikken, men da jeg først så det, som jeg endte op med, så glemte jeg alt andet.

De smukke Boucherouite tæpper rammer mig lige i “hjertet”, præcist som med unik keramik. Hvert tæppe er helt sit eget, et kunstværk, håndlavet af berberkvinder i arbejdsfællesskaber i landsbyer omkring bjergkæden Høje Atlas i Marokko. Tæpperne er lavet i primært bomuld, men nogle gange også med rester af lidt nylon, garn, uld eller andet i, alt efter hvad der var til rådighed. Hvert tæppe med sit eget mønster og i sine egne farver – nogle er meget skrigende, andre i pastel nuancer, nogle i samme farver blot i flere nuancer osv. De er alle forskellige og derfor unikke, hvilket jeg prioritere meget højt, for jeg kan godt lide, at mit hjem ikke ligner alle andres. Det betyder selvfølgelig også, at man skal være hurtig, såfremt man forelsker sig i et af de unikke gulvtæpper.

Jeg ønsker mig selvfølgelig også et af de helt klassiske Beni Ouraintæpper, som er knyttet i fåreuld og kendt for deres karakteriske sort/hvide mønstre. Lige nu synes jeg blot, at stuegulvet/stuen trængte til lidt farver.

De sidste fire billeder er Tæppekompagniet egne billeder og på det tredje sidste billede kan man se Mila Mabillon og Hannibal Keblovszki med en af deres berberkrukker. Det sidste billede er af Mila, som er på indkøb – hvem gad ikke godt være på indkøb lige der!

Man kan følge Tæppekompagniet  på Facebook her og på instagram her, hvor man udover at se billeder af deres udvalg af flotte tæpper og øvrige produkter, kan følge Hannibal og Mila på deres rejser til Marokko.

 

Jeg har fået rabat ved køb af gulvtæppet.

Be first to comment