Enamel og 10 års bryllupsdag

Jeg har altid elsker smykker, ja jeg har egentlig samlet på smykker, halvædelsten og andre små nips lige siden, jeg lærte at gå. Det undre nok ikke nogle, for jeg er jo en (stor) samler.
Gennem årene har jeg været heldig at arve og få smykker i gave af min familie samtidig med, at jeg selvfølgelig også selv har købt nogle. Men det er uden tvivl de smykker, jeg har fået forærende, som jeg holder allermest af.

Jeg har en lille håndfuld smykker, som jeg aldrig forlader huset uden. Smykker, som for mig, symboliserer en/flere, som jeg holder af, en særlig begivenhed eller et mål, som jeg har nået.
Tre af de smykker er fingreringe og dem tager jeg stortset aldrig af, for jeg føler mig nærmest nøgen uden.
Den ene af dem er en af de eneste ting, som jeg har tilbage fra min far. Det er en helt klassisk herrefingerring med en sort onyx sten. Det tog mig en del år efter hans død før jeg besluttede mig for at få lavet den mindre, således jeg kunne passe den. Først ville jeg nemlig ikke ændre på ringens form, fordi at det var min far, som havde bøjet den. Det gik heldigvis op for mig, at ringen altid ville “have tilhørt min far” uanset hvor meget, jeg ændrede formen på den.
Den anden ring er min mors giftering, som hun fik af min far, dengang de blev gift. Det er en helt enkelt guldring med min mors og min fars navn samt deres bryllupsdato indgraveret i. Hver gang jeg kigger på den kan jeg se min dejlige mor for mig samtidig med at jeg blive mindet om min mors og fars dybe kærlighed til hinanden og min dejlige barndom.
Den tredje ring er en helt enkelt guldring med en lille sten i, som min mand og jeg valgte i fællesskab, dengang vi skulle giftes – for nu 10 år siden! Den 26. maj havde min mand og jeg nemlig 10 års bryllupsdag. Normalt går ingen af os specielt meget op i vores bryllupsdag, men 10 år føltes alligevel, som noget helt særligt.

Via instagram havde jeg for nogle uger siden forelsket mig i den smukkeste halskæde fra Enamel, som jeg slet ikke kunne få ud af hovedet igen.
Halskæden er fra Enamels nye kollektion “Treasures” med et vedhæng i form af en transparent amulet, da siderne består af glas således, at indholdet i amuletten udstilles/indrammes på smukkeste vis.
Amuletten er i sig selv utrolig fin og minder måske mest af alt om et lille kostbart forstørrelsesglas som er indrammet i sølv eller forgyldt sølv. Kombinationen af det transparente glas med sølv rammen får halskæden til at se utrolig feminin og delikat ud med antikke undertoner.
Til “Treasures” har Enamels designer Marie Rantzaus designet de fineste små underkategorier med mange forskellige symboler, tegn, bogstaver og/eller birthstones, som kan opbevares og dermed udstilles i amuletten.
Min favorit er de små sten i “Birthstone“, hvori hver måned er repræsenteret af en halvædelsted med forskellige former og facetter.
En anden favorit er “Symbols“, hvor der er mere end 20 forskellige symboler i sølv og forgyldt sølv. Jeg har og vil nok altid have en svaghed for Evil eye, hestesko, den lille firkløver og Fatimas hånd.

Det er selvfølgelig ikke kun halskæden fra Treasures kollektionen, som jeg er begejstret for i Enamels store sortiment. For Marie Rantzaus, som står bag Enamel, både som ejer og designer, designer nogle virkelig skønne og enkelte smykker med et stærkt udtryk.
Selvom alle smykkerne er forskellige fra hinanden, så har de dog alle noget tilfældes og dette særlige kendetegn har givet smykkemærket sit navn “Enamel Copenhagen“. Hovedparten af de forskellige smykke kollektioner har nemlig altid en emalje detalje.
Marie designer altid sine kollektioner, så de følger farverne, som er fremme i modebilledet med helt unikke former og et nutidigt udtryk. Men samtidig er det altid en høj prioritet for Marie, at der altid er en helt klassisk basiskollektion med smykker, der er tidsløse og ideelle til at supplere med.

Emaljeprocessen er et krævende og unikt håndarbejde, som kræver flere års erfaring  for at opnå et flot resultat. Derfor bliver alle Enamels smykker håndlavet i Indien, Kina og Thailand på mindre værksteder, som Marie selv har udvalgt. Hovedparten af dem har samarbejdet med Marie siden Enamels spæde start og de har været med til at se, hvordan brandet har udvikle sig. Hvilket betyder at Marie har udviklet et stærkt bånd til hendes samarbejdspartnere, der laver hendes smykkedesigns præcis som hun selv ville gøre det og sammen har de skabt Enamels unikke smykkeunivers.

Den 26. maj, på min mands og min bryllupsdag, havde posten stillet en helt almindelig postpakke uden for vores dør, men da jeg åbnede pakken blev jeg meget glædelig overrasket. Jeg følte mig faktisk lidt som en prinsesse! Kassen var fyldt med lyserød silkepapir og da jeg foldede det til siden, lå der i midten af det hele en lille lyserød pose med teksten “Treasures by Enamel” påtrykt med guld skrift. Jeg har simpelthen drømt så meget om den halskæde, så jeg blev selvfølgelig lige nød til at udsætte at åbne den høje runde smykkeæske et par minutter for at pleasure delayer det hele lidt (ja jeg er lidt skør).
Jeg åbnede forsigtigt æsken og kom faktisk til at skrige af barnlig begejstring! Den halskæde levede op til mine tårnhøje forventninger og den små delikate vedhæng i amuletten var bare helt perfekt. De små, detaljerede og ualmindeligt smukke vedhæng lå så fint inde i amuletten og lignede nærmest et eventyrssmykke. Der er en hesteskoFatimas hånd, et I for Isabella, et S for Storm, en Birthstone for den måned min mand (og Storm) er født i samt en Birthstone for den måned, som min mand og jeg blev gift i. Sammen repræsentere halskæden mit liv med min mand og med min familie og jeg elsker det.
I posten var der også den fineste justerbar fingerring med en lyserød emaljebelagt perle og tre klare zirkoner samt to skønne armbånd; Det ene med 7 klare zirkoner og en enkelt lille emaljebelagt perle ved låsen. Det andet med en rød emaljebelagt perle i en skulpturel formet armring.
Alle smykkerne er så fine sammen, derfor tog jeg alle smykkerne på, sammen med et par perle tasseløreringe, som jeg har fundet hos Caroll & Carmen i Århus samt en kjole og min kimono fra Sissel Edelbo. Så var jeg klar til at tage ud og spise med min ægtefælle igennem 10 år.

Faktisk har jeg haft alle smykkerne på lige siden de ankom med posten og jeg kan slet ikke lade være med at beundre såvel som glædes over dem flere gange i løbet af dagen. Jeg ved allerede med mig selv, at halskæden bliver et af de smykker, som kommer til at have en helt særlig betydning for mig, præcis som mine tre fingerringe.

 

 

Indlægget er sponsoreret.

2 Comments

  • Reply June 8, 2017

    Lene

    ❤️❤️

    • Reply June 11, 2017

      labdecor

      ❤️

Leave a Reply Click here to cancel reply.

Leave a Reply to labdecor Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.