Hverdagen med Corona


På en onsdag, hvor vi vågner op til en grå dag med endnu flere restriktioner, efter Mette Frederiksen pressemøde igår. Fik jeg lyst til at sætte lidt ord på hvad der foregår herhjemme.
Jeg vil egentlig ikke kommentere særlig meget på Corona, det handler alt, med god grund, om lige nu. Jeg er nervøs for, at Corona rammer dem jeg elsker, for økonomien, for fremtiden og alt derimellem.
Hverdagen er meget anderledes end den plejer for os alle. Hjemme hos os arbejdes der hjemmefra, børnene er i hjemmeskole og vi undgår andre mennesker – det er udelukkende os fire sammen og jeg priser mig lykkelig for at ingen af os er syge. Faktisk nyder jeg, at vi fire er sammen hele tiden. For i disse tider, har jeg brug for at have dem, som jeg elsker allerhøjest helt nær. Jeg har nyder at høre deres stemmer – når børnene ikke skændes selvfølgelig. Jeg nyder at mærke vores fælleskab og alle de ekstra timer i døgnet vi får sammen. Selvom det er hårdt, at forsøge at undervise begge børn samtidig, så nyder jeg at lære denne del af deres liv at kende.
Jeg synes, at en kreativ tilgang til undervisningen er vigtig, – og nu er det jo mig, som er børnenens lærer. Derfor får børnene hver dag en ekstra opgave, som de skal løse. Jeg vil lige tilføje, at det faktisk er noget, som det begge glæder sig til ellers gav det heller ikke rigtig mening.
I mandags gav jeg begge børn en opgave, som lød på følgende: Lav et kunstværk ved brug af collageeffekt, tekst og maling omkring følelserne og tankerne ift. Corona. De måtte ikke spørge mig og hjælp, de fik kun 20 minutter og efterfølgende skulle de præsentere deres kunstværk for os forældre. Idéen med opgaven var, at finde ud af, hvor påvirket de var af det hele. Jeg var overbevist om at Isabella var mest nervøs, men faktisk var det lille Storm på 8 år, som sagde/skrev, at han havde ondt i maven og var bange.
I tirsdags havde Isabella mange lektier fra skolen, så derfor var det kun Storm, som fik en ekstra opgave. Han skulle lave 2 kort til hver af bedsteforældrene og skrive lige hvad han havde lyst til i dem. Med hans søde børneskrift skrev han på det første kort: “Hej mormor og morfar jeg savner jer”. Herefter besluttede han, at han ville lave kortet til et gækkebrev, måske ikke en helt taktisk beslutning, men min lille dreng elsker påskeæg.
I mandags var det jo faktisk forårsvejr, så børnene og jeg tog ned til Følle strand, hvor vi tilbragte et par skønne timer. Børnene fandt ler ved en skrænt, derfor skal vi i dag forsøge at forme lerperler, som vi om en uges tid skal forsøge at brænde på bålet. Håber det lykkes – jeg har fundet en DIY lige her, hvis der er andre, som har lyst til at prøve.
Nu vil vi ned i vores kælder og forme lerkugler. Rigtig god onsdag herfra. Pas på jer selv og hinanden!

Be first to comment