Dina Vejling

IMG_8803 IMG_8805 IMG_8806IMG_8810IMG_8812 IMG_8813 IMG_8815 IMG_8817 IMG_8818DSCF0910

 

I fredags skulle jeg til laserbehandling ved Modicklinikken i Odense og ved et meget heldigt tilfælde kom vi forbi butikken Dina Vejling.

Jeg havde hørt om butikken, men aldrig i mit liv havde jeg forventet så fantastisk et mekka af danske kunsthåndværk fra nærmest alle mine yndlings keramikere. Butikken er opkaldt efter ejeren, som jeg var så heldig at møde i butikken. Det er simpelthen en fryd at komme ind i en butik, hvor ejeren har så stor interesse og passion for det hun sælger. Ligesom Helene i 1+1 Textil bar butikken ikke præg af kommercielle ting, men af kunstværk og unikke skulpturere – det var tydeligt, at Dina ligesom Helene også køber ind med hjertet.

Jeg havde kun min telefon med, men jeg tog alligevel lidt billeder, for jeg måtte bare “arkivere” de skønne ting.

Dina havde et fantstiske udvalg af Karin Blach Nielsen og jeg må indrømme, at det var med blødende hjerte, at jeg måtte lade den blå vase på billede nummer to stå. Karin Blach Nielsen er efter min mening en af de dygtigste keramikere, hun kan kombinere form, glasur, farver og overflader helt særligt! Jeg endte med at købe en lille skål med hjem, den var en af hendes ældre ting og en af den ting jeg længe har ønsket at eje – på det sidste billede ses skålen. Jeg har taget billeder af en del af de smukke skåle og vaser fra Karin Blach Nielsen (det store billede i toppen og billede et, to, tre, fire og syv).

En anden keramiker, som er lige så fænomenal er Gurli Elbækgaard på billede seks ses to af hendes unikke skulpturere. På et tidspunkt i mit liv drømmer jeg om at eje et af hendes kunstværker. Vasen i baggrunden på billede fem er også hendes værk og hun er i sandhed også en mester i glasur. Den hvide figur i forgrunden er fra Keramisk Kontor et sjovt og anderledes kunstværk.

På billede nummer otte er det nogle helt nye skulpturere fra Clip Klap. Det er egentlig først nu, at jeg er blevet begejstret for deres ting, ved ikke hvorfor det har taget mig så lang tid, for Claire Maria Lehmann og Iben Harboe, som står bag Clip Klap er meget dygtige og har deres helt egen stil.

Skålene på billede ni er fra endnu en af mine favoritter Helene Stockmarr, billedet viser slet ikke, hvor smukke de er i formen og farven.

 

Jeg vil slutte indlægget af med mine varmeste anbefalinger til Dina Vejling og hendes fantastiske univers af kunsthåndværk og ekspertise. Se mere om butikken lige her eller følg den på facebook lige her.

Indlægget er ikke sponsoreret, men skrevet fra hjertet, fordi jeg blev nød til at dele det med jer 🙂

7 Comments

  • Reply June 30, 2014

    Tenna

    Wauw kristina du har virkelig fundet noget guld i Odense. Mange flotte ting.

  • Reply July 7, 2014

    Cecili

    Det er bare den skønneste butik! Jeg skal også altid forbi, når jeg besøger mine svigerforældre i Odense. Ingen butik på Sjælland slår Dinas! 🙂

    • Reply July 7, 2014

      labdecor

      Jeg følte virklelig også at jeg var i keramik himlen 🙂 Jeg skal forbi en anden gang!

  • Reply September 5, 2014

    Marina

    Helt fantastiske ting. Jeg kan godt forstå at du blev begejstret grænsende til det sitrende. Jeg er så heldig at have et par af Gurlis rigtige gode ting og jeg kikker forelsket på dem hver eneste evige dag.

    Tillykke med pengene til lige den vase du forelskede dig allermest i. Håber nu den stadigt er der.

    • Reply September 6, 2014

      labdecor

      Det var bare den bedste butik! det er så sjældent at jeg kommer ind i en butik og føler mig så bombarderet med smukke smukke ting. Jeg har kun et enkelt lille fad fra Gurli, hun er jo en sand mester, hvad har du fra hende? Jeg fik vasen og jeg glædes over den hver dag, da jeg så den første gang vidste jeg bare, at den skulle bo hos mig 🙂

  • Reply September 6, 2014

    Marina

    Jeg har en virkelig smuk skål som Gurli faktisk havde vundet en pris for. Det vidste jeg ikke og da jeg valgte den blev hun rigtig glad og kunne huske mig da jeg senere så nogle af hendes andre ting. Ved den lejlighed fik jeg øje på en virkelig fantastisk vase der faktisk ikke var til salg. Vi snakkede lidt om den og jeg kikkede videre. Så kom hun og sagde at jeg godt måtte købe den og det tilmed til en meget rimelig pris. Det var nemlig en hun havde haft stående hjemme hos sig selv længe og hun ville gerne se den havne et godt sted. De to køb ligger nok 15 år tilbage nu og jeg har set på tingene og glædet mig hver eneste dag lige siden.

    Jeg har også en 6-7 af de små krystalfade og et noget større. I en periode gav jeg dem væk som gaver men da jeg så “kun” havde de 6-7 stykker tilbage nænnede jeg ikke at give dem væk længere…

    • Reply September 9, 2014

      labdecor

      EJ hvor er du heldig! Jeg drømmer om at eje en af hendes boblende skulptur – der er så fantstisk hvad hun kan skabe ud af ler. Jeg har et lille krystal fad, som jeg er meget øm over. Hvor køber du hendes ting? til kunsthåndværkermarked?

Leave a Reply Click here to cancel reply.

Leave a Reply to labdecor Cancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.