Clara Selina Bach, 2hand og Danico

DSCF1434DSCF1433DSCF1444

Jeg har ikke været helt tilfreds med min billedvæg der manglede et andet grafisk billede i stedet for Small Talk fra One Must Dash og så synes jeg ikke at billederne “passede” sammen – se billedvæggen inden ændringen lige her.

Nu er jeg blevet tilfreds! Jeg fandt nemlig det helt rigtige “Wishbone Chair” fra dygtige Clara Selina Bach. Billedet er lavet til en Wegner udstilling og kun trykt i 30 eksemplar. Clara Selina studere illustration/grafisk design på Kunstakademiets Designskole og du kan finde mange af hendes smukke billeder hos Retro Villa – jeg ønsker mig denne og denne.

Lampen på gulvet er fra genbrugsen, jeg vil se om jeg ikke kan få lys i den på en eller anden måde og måske male den.

Den smukke vase på bordet med den karakteristiske kohornsglasur  er fra Danico. Jeg har længe ledt efter en lignende vase fra Kähler uden held, det gør dog ikke så meget, at vasen er fra Danico, da keramikerne bag, Karl Hansen og Frederik Jørgensen, oprindeligt kom fra Kähler fabrikken i Næsteved inden de startede hos Danico. Det er svært at se forskel på, om det er en ting fra Kähler eller fra Danico – men Kählers ting er altid stemplet med HAK i bunden.

Be first to comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.