Forrige weekend havde jeg en god dag uden så mange smerter, så Isabella og jeg besluttede os for at lave hyldebærsaft, desværre var det sidst på sæsonen for hyldebær, så vi endte med at lave saft af en blanding af alt godt fra haven. Hvis du også vil prøve saften er opskriften herunder – den blev virkelig godt!
- 15 klaser hyldebær
- 2 liter vand
- 750 g økologisk rørsukker
- 6 æbler
- 8 stængler rabarber
- 1 økologisk citron
Start med at fjerne hyldebær fra stænglerne, skræl æblerne og del dem i både, skær rabarberstænglerne i stykker på 2 cm. og saml det hele med citron skallen i en gryde sammen med vandet. Lad det koge ca. 20 minutter, tilføj sukkeret og lad det koge op indtil sukkeret er opløst.
Si herefter saften fra gryden i et dørslag f.eks. gennem et aflagt viskestykke eller en stofble. Skold 2 patentflasker og skyld dem med atamon, hæld derefter saften i flaskerne.
Saften skal fortyndes med vand alt efter, hvor stærk man ønsker saften skal være. Inden saften kølede af nød hele familien et krus lunt saft med squash boller til, så dejligt på en efterårsdag.
Som du kan se på køkkenbordet er der kommet lidt nyt stentøj. Jeg har længe drømt om at eje noget af dygtige Martina Thornhill fantastiske keramik og efter lang ventetid blev det endelig muligt! Nu står den skønneste kaffebrygger i vores køkken.
Ved siden er kaffebryggeren fra Martina Thornhill har en lille krukke til salt, som jeg har købt i vores lokale genbrugs til sølle 2 kr. De to små vaser har jeg fået af sødeste Sanne herfra vi giver nemlig hinanden “loppe” gaver en gang om måneden.
Den store vase har min svigerfar lavet det er en af mine favoritter herhjemme.
Leave a Reply