Kanelkage opskrift

DSCF3070DSCF3068 DSCF3067

Her er opskriften på den nemmeste kanelkage, som jeg har flashed flere gange på instagram:

Kagedejens ingredienser:
125 gram flydende magarine
400 gram sukker
400 gram mel
4 tsk. kanel
2 tsk. natron
1/2 liter kærnemælk

Tænd ovnen på 200 grader og pisk alle ingredienserne sammen i en skål. Beklæd en springform med bagepapir og hæld dejen deri. Kagen skal nu i ovnen i ca. 40 minutter. Når kagen er færdigbagt vendes den ud på et fad med toppen nederste for at få en mere ensartet top, mens kagen damper af laves cremen til toppen og evt. siderne.

Cremens ingredienser
50 gram flydende magarine
3 spsk. kaffe
200 gram flormelis
1 spsk vaniliesukker
1 spsk kakaopulver.

Cremen laves ved at blande ovenstående til en lækker chokolademasse, hvis der skal være nok creme til siderne af kagen, skal der laves dobbelt portion af cremen. Cremen fordeles på kagen, som gerne må være lun og herefter pyntes den med f.eks. frysetørret rabarber eller hindbær alt efter hvad man bedst kan lide.

 

/Kähler/Gry Fager/House Doctor/

2 Comments

  • Reply November 14, 2014

    Marina

    Hold da op nogle smukke billeder. Jeg bliver helt kagesultnen.

    • Reply November 16, 2014

      labdecor

      Tak! Det er simpelthen også en god kage, så kan kun anbefale dig at bage den 😉 God søndag

Leave a Reply Click here to cancel reply.

Leave a Reply to Marina Cancel reply