Graphic Mind

DSCF3405 DSCF3410DSCF3411
DSCF3437DSCF3414DSCF3425DSCF3430DSCF3431DSCF3487DSCF3491

I mandags havde jeg en kaffeaftale med Heidi Jacobsen, som står bag interiør mærket Graphic Mind.
Heidi er uddannet grafisk designer og lavet grafiske plakater, serigrafitryk og akrylophæng. Sidstnævnte havde hun med for at vise mig og jeg blev nød til at taget nogle billeder af de smukke ophæng herhjemme.

De smukke cirkelformede ophæng hedder flowers og findes som små ophæng og som vægdekorationerVægdekorationer kan ses på første billede med tapetet Gryning fra Sandberg and Friends og på kwikshop hylderne. De små ophæng kan ses på træet sammen med origamidiamanterne fra myminmy og i keramikskålen, som min svigerfar har lavet.
Alle flowers akrylophængene findes i sort og i hvid, udført i mat akryl, hvilket nærmest får dem til at syne som keramik. Jeg kunne virkelig godt finde plads til de store hvide ophæng!

De små sorte juleophæng på lærkegrenene er meget fine og enkelte som julepynt, desuden vejer akrylophængene ikke specielt meget i forhold til keramik, så de hænger smukt på de tynde grene. Juleophængene findes også i mat guld, som nærmest ligner en mellemting mellem messing og kobber.
Snekrystallerne på træbordet stammer fra laser udskæringerne på juleophængene, de er oplagte som jule bordpynt.

Det ophæng jeg er mest begejstret for er dog House vægdekorationen over sofaen. Det er virkelig en anderledes vægdekoration med et grafisk kantet look, som jeg er vild med! Dekorationen giver mine ældre genbrugsfund og min (til tider) lidt for feminine stil modspil. House findes kun i mat sort, men i to størrelser – den på billedet er den store, det lille House vægophæng er her.

Foruden at være grafisk designer og kunstner har Heidi sammen med hendes søster Tina Nissen også en forretning, som hedder Kommers. Jeg har ikke besøgt den fysiske butik, men jeg kan anbefale webshoppen, som har et godt udvalg af kunsthåndværk og unika keramik. Det meste af sortimentet har jeg ikke set andre steder og jeg har fundet nogle nye keramikere, som jeg ikke kendte i forvejen. Nils Møller er en af dem, som jeg ikke har set tidligere. Han er uddannet fra Glas og Keramikskolen Bornholm samt Kolding Designskole og laver brugbar smuk keramik, der allerede er kommet på min ønskeseddel.

Comments

2 responses to “Graphic Mind”

  1. Anita Avatar

    Jeg er helt vild med House ophænget på væggen, nok især fordi det minder mig om min tid på arkitektskolen. Super flot!!

    1. labdecor Avatar
      labdecor

      Jeg er også super glad for det – fedt med noget anderledes på væggenes 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.