Personlige indlæg på labdecor

DSCF3158
Jeg er virkelig i vildrede om jeg skal skrive flere personlige indlæg her på bloggen både fordi, det gør min blog meget personlig i forhold til mit liv, men også fordi min blog alle dage, har handlet mest om indretning.
Jeg føler dog, at bloggen er lidt kønsløs uden det personlige, nu skal jeg bare lige have fundet ud af, hvor grænsen går, derfor vil der fremover komme flere personlige indlæg her på bloggen.

Det der fylder rigtig meget i min hverdag er selvfølgelig min krop og mine smerter og de sidste par uger, har jeg slet ikke lyttet til min krop, jeg har forsøgt at fortrænge smerterne og min situation, hvilket selvsagt har resulteret i mange smerterfulde anfald. Jeg har bare så svært ved at acceptere mit “nye liv” som smertepatient, som slet ikke passer til mig og til alt det,  jeg ønsker at prøve og opnå. Det positive er, at jeg er blevet garanteret, at jeg bliver rask igen, jeg har bare selv, så svært ved at tror på det.
Nu handler hele mit liv jo ikke kun om min krop for indretning, styling og kreativitet fylder stadig mere og mere, hvilket man nok også har bemærket på mine sociale medier. Det giver så meget mening for mig, at bruge tid på det og det giver mit liv kvalitet.
Det sidste men også mest betydningsfulde i mit liv er min familie og især mine to børn på snart 3 år og 5 år. Bloggen kommer dog ikke til at handle meget om dem, fordi børnene er for små til selv at sige fra.

Dette indlæg skulle egentlig handle om mine mål for 2015, men jeg følte lige, at jeg ville give en forklaring på mit første personlige indlæg her på bloggen i det nye år.
Herunder er nogle af de mål, som jeg har sat mig for i det nye år således , at jeg har noget, som jeg kan styre hen imod i 2015, så der kommer lidt mere struktur på min rodede hverdag.
Mit første mål er at jeg igen vil begynde at dyrke mindfuldness, jeg vil være til stede i nuet og meditere dagligt. Det hjalp mig tidligere til at mærke efter i min krop og være til stede i nuet fremfor at bruge mine tanker på fremtidige bekymringer og planlægning.
Andet mål er at jeg skal lære at acceptere mine smerter og respektere min krops begrænsninger.
Tredje mål handler om bloggen, som jeg gerne vil have mere struktur på i forhold til hyppighed på indlæg og selve indholdet. Desuden vil jeg blive bedre til at tage billeder og efterbehandle dem, derunder blive bedre til at bruge photoshop.

 

Jeg håber at I vil tage godt imod mit første personlige indlæg her i 2015.

16 Comments

  • Reply January 19, 2015

    Stine

    Dejligt indlæg.

    I forhold til meditation, hvordan gør du så? Og hvordan kom du i gang? Jeg tror nemlig, at jeg ville have rigtig godt af det.

    Vh. Stine

    • Reply January 19, 2015

      labdecor

      Hej Stine, det er jeg glad for at du synes 🙂 Jeg har taget et 8 uger kursus i mindfullness, men du kan sagtens finde flere meditationer, som du kan følge, hvis du googler mindfullness meditation. Jeg vil anbefale, at du finder en “kropsscanning” meditation og følge den hver dag i en uges tid før du går videre til de andre meditationer. Den er god til at “aflede” tankerne i hovedet, således at hjernen kun fokusere på en kropsdel. Håber du kan bruge det til noget og at du kommer i gang – det er skønt! mvh Kristina

  • Reply January 19, 2015

    Sabine

    Jeg synes, det er så dejligt at følge med i dit liv hvad enten det er godt eller skidt. Synes det frygteligt det du går igennem, og håber virkelig snart du får det meget bedre! Elsker dine personlige indlæg og de kreative – så bliv endelig ved med begge dele!
    Pas på dig selv, knus og kram

    • Reply January 19, 2015

      labdecor

      Hej Sabine
      Tusind tak skal du have det er jeg virkelig glad for 🙂 Jeg håber også, at 2015 ændre mit liv, så jeg ikke har så meget smerte hele tiden. Jeg bliver ved! 🙂 Knus

  • Reply January 19, 2015

    Lene

    Elsker dig og vil altid være der❤️❤️ Keep fighting

    • Reply January 20, 2015

      labdecor

      Jeg elsker også dig og i lige måde!

  • Reply January 19, 2015

    Marina

    Jeg vil ELSKE at læse flere personlige indlæg fra dig så hvis du er klar til at skrive dem så vil jeg glæde mig til at læse dem. Imidlertid er det jo vigtigt at du kun deler det som du har lyst til at dele, men det er jeg sikker på at du selv er god til at mærke efter. Jeg respekterer også virkeligt at du ikke vil blogge for meget om dine børn før de selv forstår hvad det er de er en del af.

    Til det med billeder af børn vil jeg godt dele min erfaring fordi jeg har oplevet hvad det betuder for børnene på godt og på ondt.

    Min blog Badut var oprindeligt en blog om det gode børneliv og især en blog fyldt med kreative ideer til børn. Jeg startede faktisk med ikke at vise billeder af børnene, men det blev de hurtigt selv trætte af og efterspurgte billeder. Derfor har jeg haft masser af billeder af mine børn, men vel og mærke KUN billeder som de selv har godkendt. Jeg har også altid gjort mig umage med ikke at skrive ting om dem som de ville være kede af at få genfortalt af andre. Når man skriver noget som mange læser skal man nemlig være opmærksom på at man bliver genkendt og så synes jeg at det er vigtigt at børnene oplever at der stadigt er plads til at de kan forme deres eget jeg.

    Er det hysterisk? Jeg synes det ikke for selv om jeg aldrig har reklameret for Badut nogle steder og 100 % aldrig i min og børnenes omgangskreds, så er det endnu aldrig sket at børnene har fået en ny lærer i indskolingen (eller en lærer i noget kreativt), som ikke allerede kender dem fra bloggen. Så er det altså vigtigt at de er ok med det billed bloggen tegner af dem OG at det ikke er hele billede af dem man kan se dér.

    Børnene er også blevet stoppet på gaden og det kan de virkeligt ikke lide. På den anden side så har de oplevet at deres helt personlige ideer er gået verden rundt. De har haft ideer i amerikanske magasiner, skoleklasser i Japan har lavet ting de har hittet på og vi får fortsat jævnligt mails fra hele verden. Især for min ældste har det haft kæmpestor betydning for hendes kreative selvtillid og var måske også medvirkende til at hun fik en plads på talentakademiet i år, selvom hun faktisk var lidt for ung. De er så stolte af den del af bloggen og spørger ofte til besøgstal og til hvilke ideer der er hittet.

    Nu er mine to ældste blevet teenagerer og vil meget nødigt omtales for ofte. Det synes jeg er helt rigtigt for de er jo nu i en alder hvor de 100% skal have lov at lave deres eget selvbilled. Anna derimod vil fortsat gerne skrives om i ny og næ og bliver faktisk lidt trist hvis der går for længe mellem at hun er nævnt. Om lidt er det sikkert også slut og så må jeg hitte ud af at skrive en voksen blog…

    Å det blev langt og der er faktisk så meget andet jeg gerne vil skrive til dig. Først og fremmest vil jeg gerne fortælle at jeg altid har kunnet mærke dig omme bag ved de smukke ting og det er netop en af grundene til at jeg er så vild med din fine blog. Jeg orker nemlig slet ikke indretning uden personlighed, men hos dig har der altid været nerve og personlighed også selvom der ikke har været så mange “nærgående” indlæg.

    • Reply January 20, 2015

      labdecor

      Kære Marina tak for din kommentar, hvor er det dejligt at læse, at du tager positivt imod mine planer 🙂 Og ikke mindst tak for, at min blog har nerve og personlighed, det tager jeg virkelig som et stort kompliment især når det kommer fra dig! Jeg har efterhånden blogget en del år først på bloggen myhouseins og nu her på labdecor og jeg føler, at de personlige indlæg mangler… både for at min blog bliver mere personlig, men også fordi jeg selv har behov for at “komme ud” med nogle af mine tanker. Jeg er selvfølgelig ked af, hvis flere af mine læsere ikke kan lide dette, men jeg bliver nød til at følge “mit hjerte” og gå den vej, som jeg selv føler for.
      Jeg har stort respekt for din blog og måden du inddrager dine børn på og hvor er det fantastisk at deres idéer bliver delt over hele verden! Jeg kan sagtens forstå, at dine børn ikke bryder sig om at blive genkendt på gaden eller i skolen – det har jeg selv prøvet og det bryder jeg mig heller ikke om, når jeg ikke er forberedt på det.
      Tak fordi du altid tager dig tid til at kommentere på mine indlæg det betyder virkelig meget for mig og jeg vil gerne undskylde over, at jeg ikke selv er så god til at kommentere, det har jeg lovet mig selv at blive bedre til i 2015. kh kristina

  • Reply January 19, 2015

    Mette

    Hej, Jeg må indrømme, at jeg holder af din blog som den er – altså forholdsvis “upersonlig”. Det er dejligt for mig, at jeg ved, at jeg her hos din blog kan blive fyldt op af smukke farver og detaljer. Det er ikke fordi, jeg mener, du er ubetydelig eller uden af værdi som person – jeg holder bare af det klare fokus på æstetik. Derfor skal du for min skyld ikke føle dig presset til at dele ud af din person, medmindre det selvfølgelig er det, du selv ønsker for din blog nu – og så skal jeg da nok følge med alligevel 🙂

    • Reply January 20, 2015

      labdecor

      Hej Mette, tak for din kommentar og respekt for, at du siger din mening til mig 🙂 Jeg har faktisk indtrykket af, at flere godt kan lide, at bloggen ikke er så personlig, derfor vil jeg også arbejde på at finde den helt rigtige balance, så bloggen ikke drukner i personlige indlæg. Det er ikke fordi jeg føler mig presset til at lave personlige indlæg, jeg havde egentlig lyst til at dele lidt mere. Jeg synes min blog manglede lidt personlighed og dybde, hvilket jeg håber mine personlige indlæg vil bidrage til. Kh Kristina

  • Reply January 19, 2015

    Marlene Høj

    Jeg gldæer mig til at se,hvor du fører bloggen hen 🙂

    • Reply January 20, 2015

      labdecor

      Dejligt at høre 🙂

  • Jeg føler med dig med dine smerter.
    Jeg har selv mange smerter pga. at jeg som bivirkning til kemobehandlingen har fået knogle nekrose og især mine ben er i stykker.
    Mindfulness er en god ting og så at prøve at acceptere situationen. For man kan jo græde, blive frustreret eller gal, eller bekymret osv. lige meget hvilke følelser man overvældes af, så hjælper det jo desværre ikke på smerterne.
    Jeg prøver at få hverdagen til at gå på den måde jeg så kan, som smerte syg.

    Desuden forstår jeg godt, at du vil finde en balance for hvor personlig du vil være på din blog.
    Jeg arbejder mest med kunst og det kreative og har valgt ikke at være alt for åben om personlige emner.
    Selvfølgelig skal vi bloggere kunne give lidt af os selv, så vore læsere kan fornemme os. Men det er en fin balance gang.

    Jeg glædes altid over at læse dine indlæg, du inspirerer mig 🙂
    Tak for dette og ønsker du og din familie alt vel og en bedre bedring til dig.

    • Reply January 20, 2015

      labdecor

      Kære Maria først og fremmest tak for din kommentar, jeg er glad for, at jeg kan inspirere dig med mine indlæg – det er den største ros jeg kan få 🙂
      Det at være smertesyg er forfærdeligt og ja hverken gråd, vrede eller andre følelser kan hjælpe på smerterne, det er dog ikke altid, at man kan undgå de følelser… mindfullness hjælper mig, men jeg har stadig enormt svært ved at acceptere, at det er min krop og ikke mit hovede, der bestemmer. Jeg tænker at du lever på samme måde. Det er så rart at skrive med andre, der kender ens hverdag og lige netop det, er faktisk også en af grundene til at jeg “åbner op” og gør bloggen lidt mere personlig. Nu skal jeg bare finde balancen selvom jeg tror, at den kommer helt naturligt. Jeg vil også gerne ønske det bedste for dig i det nye år! kh Kristina

  • Reply January 26, 2015

    Tenna

    Dejligt indlæg kristina.
    Jeg elsker at følge dig både herpå bloggen og ig. Du er dejlig kreativ.
    Tror du bliver glad for mindfullness, har kun hørt godt herom. Håber 2015 bliver et bedre år (hvis man kan sige sådan) ift. dine smerter.

    • Reply February 2, 2015

      labdecor

      Tak tenna! Jeg var rigtig glad for mindfullness, men så kom jeg ned i et sort hul efter det kun gik tilbage for mit helbred og så stoppede jeg helt med at meditere og praktisere mindfullness

Leave a Reply