Jeg har haft nogle store tørrede frøkapsler liggende uden at vide, hvad jeg skulle bruge dem til – indtil jeg fandt denne DIY på Pinterest.
Herover har jeg lavet min egen version af DIY’en i billeder. Hvis du også vil prøve DIY’en, så skal du bruge følgende:
– Tørrede frøkapsler, jeg vil tro, at de kan købes i blomsterforretninger eller måske i genbrugsen – der fandt jeg mine. Skriv meget gerne, hvis du ved, hvor man kan købe frøkapslerne.
– Sort akryl maling.
– Evt. sort Ecoline eller tekstilmaling.
– Merceriseret bomuldsgarn i hvid eller råhvid.
– Saks, pensel og en skål til maling.
– Planter
Først skal der males en sort cirkel i bunden af frøkapslerne med sort akryl maling. Inden den sorte cirkel i bunden tørre, dyppes skålen i vand oprørt med lidt sort akryl maling samt lidt sort tekstilmaling eller Ecoline (jeg tror det er nok med akrylmalingen). Skålen skal ikke dyppes helt undlad ca. 2 cm. i toppen for at få dip dye effekten. Mens skålen med malingen tørre, laves selve ophænget udfra denne DIY eller udfra en af mine tidligere DIY‘s, hvor princippet er det samme, der skal blot tilføjes endnu en snor i DIY’en.
De smukke billeder er lavet af dygtige Matilde Friese.
God søndag aften.
Leave a Reply