Polterabend

ServietpyntServietpyntPolterabendPolterabendPolterabendL bogstavPolterabendPolterabendPolterabend pyntPolterabend pyntPolterabend pyntBuffetBuffet i køkkenetIMG_3643
I lørdags holde min mindste lillesøster Pernille og jeg polterabend for min anden lillesøster Lisbeth sammen med hendes veninder og det hele gik simpelthen så godt.

Vi startede herhjemme til en hjemmelavet brunch, hvor vi efterfølgende fik gruppe ansigtsbehandling med økologiske produkter og afstressende skulder-nakke massage – det er altså en god måde at starte sin dag på 😉
Herefter fik bruden gaver af os allesammen, hvor hun selv skulle gætte, hvem gaven var fra, det var en rigtig hyggelige måde at opfrisk minder på. Jeg gav min søster et indrammet postkort fra dengang, hvor vi havde butikken La!Kris sammen samt en meget markant blå porcelænshest, fordi vi har haft heste sammen, som små børn.

Godt mætte og i højt humør skulle den kommende brud ud og ride på en ret stor sort hest – det er nok minimum 15 år siden, at hun har reddet sidst og det gik fantastisk, hun kunne huske det hele og nød oplevelsen. Hun så virkelig også smuk ud i hendes hvide kjole på den sorte hest.
Den fine hvide brudekjole, som hun havde på det meste af dagen, fandt jeg i genbrugsen med tilhørende slør og bordpynt, som jeg har flashed på instagram her.

Dagen sluttede med drinks efter en dejlig middag hos Brasseriet Belli i Århus.
Jeg kunne desværre ikke være med til hele dagen, men for en gang skyld havde jeg en god dag med mine smerter, så jeg nød virkelig at være sammen med min mor og mine dejlige søstre – hvor jeg dog elsker jer tre!

Jeg har herover en del billeder af bordet, pynten, buffeten og et enkelt af Lisbeth med hesten – resten er desværre private.

Over bordene har jeg hængt guld lametta, som jeg havde delt og klipset sammen i fulde længder. Det var virkelige en meget billig og effektfuld måde at skabe feststemning på.
I vinduet havde jeg hængt en kvast guirlande fra My Little Day, som jeg havde købt hos Copenhagencakes shop.
Servietterne har jeg fundet i Rema1000 for nogle uger siden og dem pyntede jeg med hjerte slikkepinde fra Tiger.
Det store træ bogstav fra Superliving har jeg malet helt hvid og dekoreret med guldglimmer – det var en lille ekstra gave til min lillesøster fra mig.

Comments

2 responses to “Polterabend”

  1. Malene Avatar

    Hvis nogen kan diske op med et brag af et polterabend setup, så er det dig. Mageløst fint, og programmet for dagen lyder ligeså skønt.

    1. labdecor Avatar
      labdecor

      Søde Malene tusind tak skal du have 🙂 Dagen var bare så fin, når jeg tænker tilbage på den så kan jeg ikke lade være med at smile – nu glæder jeg mig endnu mere til at se min søde søster blive gift! God dag til dig.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.