Små forandringer i køkkenet

Rattan rullebordPlanteplaneterKitchenHouse Doctor lampeKitchen
I vores køkken er der igen sket lidt – jeg kan slet ikke lade vær’ elsker det rum og nu har min mand jo sommerferie, så det er med at udnytte at han er hjemme 😉

Beton væggen er blevet pyntet med nogle specielle og meget smukke platter, som jeg har samlet på i flere år. Endelig kan jeg beundre dem, som de fortjener. Kun en af dem er lavet af en kendt keramiker (den grønne og hvide med tulipanerne er fra Michael Andersen), men det betyder egentlig ikke noget for mig, det vigtigste er at det er smukke og unikke.
Uroen i midten er efter en DIY fra Femina. Den er lavet af pinde, som børnene og jeg har fundet ved Følle strand, messing kæde fra CC Hobby og et messing rør fra en gammel lampe, som jeg har haft liggende. Jeg tror at jeg vil eksperimentere mere med formen på uroen  og materialerne her i sommer.
Rattan rullevognene havde jeg egentlig sat til salg på min salgsprofil på instagram #myhouseinssalg, men jeg tror alligevel, at den skal blive boende i køkkenet, da den passer perfekt ind med plads til vores opskriftsbøger og andet nips.
Den bedste forandring i køkkenet er nok kopreolen magen til den, som jeg havde i forvejen! Jeg har glædet mig til at få endnu en et år nu, reolen er nemlig øverste del af en frø salgsstativ fra min lokale købmand. Sidste år opdagede jeg ved et tilfælde, at købmanden tidligere har brændt reolen af, når frøsæsonen var passeret. Heldigvis vil de gerne forære mig reolen, fremfor at brænde den af. Igen i år spurgte jeg om det var muligt, at jeg kunne overtage reolen og igen fik jeg et ja. Det er så dejligt med søde mennesker!
Den anden halvdel fik min mor sidste år og i år skal søde Sanne P have den anden halvdel.
Jeg synes simpelthen, at det er fantastisk, at en reol, der blot skulle ende sine dage som “småt brandbart”, ender med at hænge i tre køkkener og sprede glæde. Jeg hader, når ting blot bliver produceret til at blive smidt ud efter relativ kort tid.

Be first to comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.