Musik spiller en enorm stor rolle i vores liv, alene min mand har i 2016 streamet 30.632 minutters musik fordelt på 2.150 kunstnere og 2.181 unikke numre på spotify! Dog vil jeg lige tilføje, at vi andre i hustanden ikke hører nær så mange minutters musik, som min mand, men vi høre også meget musik.
Vi har en tradition for at skrue højt op for musikken, når børnene skal i bad efter aftensmaden. Der bliver danset, sunget, optrådt, kysset og grinet utrolig meget, hvilket føles som den bedste afslutning på dagen for begge børn inden de skal puttes med historielæsning, hvilket børnenes strålende øjne og røde kinder også vidner om.
I weekender/ferier foregår formiddagen også gerne med musik i baggrunden eller med max lyd, mens børnene danser/optræder eller spiller med på deres egne instrumenter – det kan man simpelthen ikke undgå at blive i godt humør af!
Bestemt typer af musik kan ændre min sindstilstand, jeg kan ikke lade være med at smile til en rigtig “feel good” sang, mens jeg bliver enormt irriteret, hvis sange som f.eks. “Boten Anne” bliver afspillet i nærheden af mig. På samme måde kan jeg blive så rørt, at tårerne begynder at trille ned af mine kinder. Musik kan også få min krop til at slappe helt af, så meget at jeg kan bruge musikken til at meditere til.
Måske fordi en bestemt sang eller et bestemt stykke musik kan få en til at erindre begivenheder og oplevelser, som vækker dybe følelser.
Min mand er afhængig af at høre musik, hvilket talene fra spotify også vidner om! Han har især brug for at høre musik, når han arbejder.
Musik har været med til at defineret forskellige perioder af mit liv og når jeg høre sange fra perioderne genlever jeg nærmest følelserne fra mindet.
Der er bestemte sange, som minder mig om den første tid sammen med min mand. Dengang var vi begge teenagere og kunstnere/sange som bl.a. Radiohead “Karma Police”, Kashmir “Mom in Love, Daddy in Space”, Beastie boys “Intergalactic” og Mew “The Zookeeper’s Boy” vil altid betyde noget helt særligt for mig/os. I går genhørte jeg sangene og afspillede dem for min mand og børn på vores nye Libratone Zipp højtaler. Jeg blev selvfølgelig helt opslugt af musikken som lød fuldstændig fantastisk i den nye højtaler og jeg kan ikke undgå at føle mig en anelse nyforelsket i min mand.
Grunden til at jeg skriver om musik i dette indlæg er, at vi har fået mulighed for at teste den nye stilrene Libratone Zipp.
Jeg har altid elsket musik men hadet musikanlæg, højtalere og subwoofer (for slet ikke at nævne fjernsyn) for disse enheder har meget sjældent et æstetisk udtryk, som passer ind i indretningen.
Dengang Janich og jeg flyttede hjemmefra sammen til Århus, havde han en gigantisk sort klods af en subwoofer med til vores lejlighed på 28 kvm. Efter længere skænderrier og overvejelser blev den placeret i en kurvekiste – så kunne man da trods alt ikke se den – men hold op den fyldte meget i rummet!
Nu er det hele heldigvis gemt i min mands kontor i kælderen og det genere mig på ingen måde. Men både min mand, børnene og jeg savnede musik på de resterende to etager i huset og gerne noget som fungerede enkelt, som vi alle kunne betjene det,
Derfor var jeg mildest talt lykkelig, da min mand præsenterede mig for de innovative højtalere med episk 360° lyd fra Libratone Zipp. De runde højtalere er de første højtalere nogensinde, som appelerede til os begge, hvilket i sig selv er en bedrift, da vi begge er meget selektive.
Libratone er et dansk firma, der har formåret at forene skandinavisk design og god lyd, som nogle af de første i branchen. Desuden er højtalerne trådløse WiFi- og Bluetooth-højttalere, således at man kan bruge den/dem lige præcist det sted, hvor man befinder sig i huset eller haven for den sags skyld. Libratone har en mission om at sætte musikken fri og flytte højttalerne fra de skjulte hjørner (eller kurvekister) til steder i hjemmet, hvor man rent faktisk kan se højtalerne. Den mission er yderst vellykket synes jeg – vores fine Libratone Zipp står i hvertfald fremme i det rum, som vi forbinder os i. Desuden fungere det optimalt for os, at vi kan tage den med rundt i huset, istedet for at det var en anlæg som havde en fast base.
Selvom Libratone Zipp er en lille højtaler, så har den overraskende enorm lyd. Det skyldes passive radiatorer, patenterede baffles, skræddersyet DSP-software – jeg aner ikke, hvad det betyder, men det fungere absolut perfekt og så slipper man for de meget lidt kønne en meter høje højtalere i indretningen.
Libratone Zipp spiller ikke kun musik, som du allerede har, den fungere perfekt til flere apps (bl.a. Spotify, Apple Music, Napster, Netflix, Amazon Music) så kan man bruge den til både at streame musik, at nyde film med god lyd (fremfor et ældre fjernsyns indbyggede højtalere!), at afspille radio og meget mere.
Som teksten antyder er jeg enormt begejstret for vores nye Libratone Zipp højtaler, den kombinere den perfekte lyd med et design, som tiltaler både mig og min mand og så er den nem at betjene, at Isabella allerede ved hvordan den fungere.
Min mand ønsker sig allerede en mere, så han kan få multiroom lyd.
Indlægget er sponsoreret.
Leave a Reply