Kirstine Falk spurgte mig for nogle uger siden om hun måtte bruge mit hjem til at lave livsstilsbilleder til hendes finurlige illustrationer. Jeg har været så heldig at observere hende en dag, hvor jeg var forbi Interiørfabrikken, hvor hun var i gang med at tegne drenge og piger til fremtidige konfirmationskort. Det var virkelig fascinerende at se hende arbejde, at se hvordan hun med hendes blyanter gav liv til små personligheder på papiret.
Jeg kan godt lide Kirstine, hun er præcis så sød, som hun ser ud på fotografierne herover og hendes univers er så finurligt og unikt. Desuden så var jeg nysgerrig for, hvordan hun ville style hendes illustrationer i mit hjem, så jeg blev nød til at sige ja.
Forrige lørdag ankom Kirstine med hendes fotograf Inger Stamp om formiddagen med flere stakke af Kirstines illustrationer.
Inger Stamp er foruden fotograf også en dygtig kunstner, som jeg vil anbefale, at man tjekker på instagram. Hun laver de mest fantastiske kunstværker ud af hendes fotografier, som hun klipper i stykker og flettes sammen på ny og som så danner et helt nyt og meget unikt udtryk i form af en cirkel. Nøj hvor ville jeg gerne eje sådan et, det er virkelig genialt!!
Kirstine og Inger gik i gang med det samme og jeg fik muligheden for at være “behind the scenes” og tage billeder til min blog.
Det var virkelig sjovt at se, hvordan en anden person styler med mine ting og hvordan dele af Kirstines unikke univers passede ind rund omkring i huset. Jeg er især vild med udtrykket på billede nummer fire, hvor min Frama hylde/lampe er blevet stylet med en Knabstrup vase med to store og meget specielle frøkapsler i sammen med Kirstines illustration “Child“. Det hele passer bare så fint sammen i forhold til farverne og med frøkapslerne, som nærmest kunne være taget ud af hendes illustration.
Illustrationen “Hair” på bl.a. det sidste billede er bare så sart og fint især med den grove murstensvæg – jeg elsker når modsætninger mødes i opstillinger. Tekstilet som pigen har på, er et foto, som Kirstine selv har taget ved Marselisborg skov nær stranden. En skøn detalje som jeg først blev opmærksom på, da jeg spurgte ind til illustrationen.
Sådan har hvert af de finurlige illustrationer tilknyttet en historie, akkurat som jeg også forventede efter jeg havde bladret i de illustrationer, som Kirstine havde taget med. For når man står og ser på hendes billeder, så er det tydeligt, at der er en tanke eller en historie bag, hver af de personer, som Kirstine tegner. Hendes streg er så delikat og yndig, så man nærmest kan føle, hvad hendes små fine mennesker tænker.
Jeg kunne ikke dy mig for at spørge ind til flere af hendes illustrationers historier, for jeg blev helt opslugt af hendes helt unikke univers.
Det var ikke alle billederne, hvor jeg behøvede at høre historien, hvilket var heldigt nok for Kirstine og Inger, som var lidt presset i tid…
Der var især en illustration, hvor motivet virkelig rørte noget i mig og som jeg havde meget svært ved at glemme. Det var illustrationen som bl.a. ses på billede 11 i de lyse koralfarvede nuancer, hvor der er en lille pige med en skygge, som forestiller en kæmpe bjørn, som ser ud til at ville fange den lille tilsyneladende uvidende pige.
Når jeg ser billedet, ser jeg mig selv, som pigen, og min sygdom, som selvfølgelig er repræsenteret af den grove store bjørn, som er det dyr, jeg har haft flest mareridt om som barn.
Det er som om billedet viser mig (den lille pige), der skal passe på, at sygdommen (den enorme bjørn) ikke opsluger mig (pigen) helt. Desuden ser jeg pigens uvidenhed om bjørnen, som mig dengang jeg ikke anede, at jeg var så syg, som jeg er. Men som, uden jeg vidste af det, voksede sig større og værre for hvert skridt, som jeg kæmpede imod den. Illustrationen minder mig om, at jeg skal acceptere, at jeg er syg og ikke vende det blinde øje til og ignorere min krops signaler, for så ender det med, at sygedommen opsluger mig helt.
Illustrationen kan også vise en pige med en grimt selvbillede, som er ved at opsluge hende – måske er det, det som er Kirstines historie bag? eller måske er det noget helt tedje? Uanset hvilken historie Kirstines fine illustration gemmer på, så ser jeg min helt egen historie i billedet og det røre mig virkelig dybt.
Foruden mine følelser bag billeted, så var det også instinktivt min favorit illustration ud af alle illustrationerne, som Kirstine Falk have med. Jeg elsker farverne og at noget så enkelt kan sige mig så meget.
I sidste uge blev jeg nød til at skrive til Kirstine, at jeg blev nød til at reservere originalen af “Shadows“, jeg kunne slet ikke få billedet ud af hovedet og jeg føler bare, at det hører hjemme hos mig.
Jeg glæder mig så meget til at se resultatet på Ingers fotografier, især fordi jeg ikke kunne være med dem rundt i hele huset. Det er specielt fotografierne fra mit hobbyrum i kælderen med de kraftige lyserøde striber på væggen, som jeg ser frem til at se!
