Sæt pris på din hjem

I programmet “Sæt pris på dit Hjem” som blev sendt på TV2 i tirsdags, var det mig og min mands tur til at sælge ud af mine (vores) fund. Jeg har så længe ville skrive om programmet, men desværre har jeg ikke måtte offentliggøre noget om programmet før efter i tirsdags.
Flere er nok meget overrasket over, at jeg ville sælge nogle af mine fund og i det hele taget deltage i programmet. Jeg sagde da også “nej” i første omgang, men til sidst endte jeg alligevel med at sige “ja” – meget overraskende for mig selv og dem der kender mig bedst. Men min mand fik mig overbevidst om, at det ville være den bedste måde, at komme af med nogle af mine fund. For jeg må give min mand ret, der er ret presset nogle steder.
Desuden er det et af mine yndlings programer og jeg følger de fleste af opkøberne via deres butikker eller sociale medier.

Det var først på selve dagen, da vi skulle i gang med budrundte, at jeg mødte de tre, som havde lagt bud i vores hjem. Heldigvis var det tre personer, som passede rigtig godt til min smag; Smuk Brugt, Else Schneider & Old Kbh. De endte også alle tre med at have købt for næsten det samme beløb.

Dagen var virkelig lang, men også super spændende og alle tog hele tiden hensyn til mit helbred. Hele vores hus var fyldt med mennesker, kameraer, lys, budkort mv. På et tidspunkt var der også en drone, som filmede udenfor! Det var så surrealistisk og meget sjovt!
Alle opkøberne var super søde og meget fair ift priserne. De satte pris på mine fund præcis, som jeg selv gør, derfor var det også nemmere for mig at sælge dem. Det er dog noget svært at se dem til salg på f.eks. instagram – jeg savner især min Frode Holm stol og min Karin Mobring stol!

Vi endte også med at få en pæn håndfuld penge til køkkenet – pengene fik vi forøvrigt ikke fysisk – de blev overført til vores konto og jeg måtte love Felix ikke at kaste pengene op i luften, når vi fik dem i hånden 😉
Vi er ikke kommet i gang med køkkenet endnu, da vi stadig mangler at få sparet flere penge op. Men vi er ved at have fundet ud af, hvordan det skal se ud og jeg glæder mig så meget til at vi kommer i gang!

Tusind tusind tak for alt den søde feedback, som vi har fået på programmet! Især fordi jeg bruger så meget tid og energi på indretningen af vores hjem. Desuden var vi virkelig bange for, at vi gjorde os helt til grin, vi har nemlig heller ikke set programmet før i tirsdags! Heldigvis synes vi, at vi bliver fremstillet præcist, som vi er. Intet er fordrejet alt er naturligt.

Nu glæder jeg mig meget til at se de andre programmer i serien! Rigtig god weekend 🙂

Programmet kan stadig ses herTv2 Play.

Billederne herover er af nogle af de ting, som blev solgt.

Comments

2 responses to “Sæt pris på din hjem”

  1. Marina Avatar

    Nej hvor sjovt! Må indrømme at jeg ikke ser meget fjernsyn men nu bliver jeg da nød til at se lige præcis det program.

    Håber du med tiden kommer til at leve godt med tanken om at dine ting nu finder nye gode hjem men mennesker der kommer til at elske dem. Det er jo sådan det er når man sælger ting til gode priser (faktisk den største fordel ved at sælge til en god pris) og ikke nødvendigvis sådan når man giver ting videre på andre måder.

  2. Marina / cand.mor Avatar

    Det var så hyggeligt at se programmet i tirsdags, og I to blev virkelig fremstillet som et enormt sødt par 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.