BlackStar 1-180

Den danske tekstilkunstner og designer Vibeke Rohland er aktuel med bogen BlackStar 1-180 – som er en utrolig dekorativ og inspirerende “Coffeetable book” på hele 300 sider.

Vibeke Rohland er en af mine favorit kunstnere og jeg har tidligere nævnt hende herbloggen. Hun har bl.a. designet tekstil for Kvadrat – som sidste år endte på en sneakers kollektion hos Adidas! Hun har tillige designet for brands som: HayPaustianIKEARoyal Copenhagen samt skabt en kollektion for Georg Jensen Damask, som nu er endt hos FDB.

Bogen, BlackStar 1-180, indeholder, som navnet antyder, 180 af Vibekes helt unikke stjernetryk – som jeg selv er så heldig at eje en plakatversion af.

Man kunne måske undre sig over, hvorfor Vibeke Rohland vælger at udgive en bog med ét enkelt symbol, skabt af noget så enkelt som et plus? Men lige nøjagtig et plus og et minus er de symboler, som for Vibeke Rohland  har været to af de mest signifikante grafiske “værktøj”. Hun har brugt de to symboler, enten alene, som individuelle symboler eller sammen, til at skabe hendes fantastiske tekstil værker/mønstre.

Stjernesymbolet blev skabt ved at placere et plus oven på yderligere et plus, forskudt fra hinanden, således de tilsammen dannede en stjerne. Stjernesymbolet er i sig selv et synonym for Vibeke Rohlands arbejdsform. Hun arbejder nemlig med konstante gentagelser af et symbol, således brugen af symbolet afsløre flere lag, udtryk og nuancer.
Vibeke Rohland valgte derefter at udsætte stjernesymbolet for overtryk med farve(r), dvs. ved at trykke en farve gentagende gange ovenpå hinanden. Derudover kombinerede Vibeke Rohland samtidig flere forskellige farver på samme stjerne. De mange farvelag skaber kompleksitet og dybde i farverne, som gennem det oprindelige stjernesymbol og og hvordan farverne interagerer med hinanden, skaber helt nye stjerner. Gennem denne konsekvente arbejdsmetode ændres udtrykket på stjernen og resultatet er de 180 forskellige måder, som er udgivet i bogen BlackStar 1-180 .

BlackStar 1-180 præsentere læseren for, hvordan man med en begrænset form, kan opnå uendelige og uforudsigelige muligheder, samt serendipity, ved at eksperimentere. Bogen er kulminationen på 15 år, hvor Vibeke Rohland har arbejdet med at udforske form og farve ved håndtrykning af silketryk med brug af helt traditionelle værktøjer og tekstilpigmenter, som hun selv blander i hendes studio.
Som læser kan jeg ikke andet end blive fascineret af Vibekes arbejdsprocesser samtidig med, at jeg står tilbage med en følelse af dyb respekt for hendes arbejde. Hendes mod til at turde at eksperimentere, drevet af hendes vedvarende nysgerrighed, uden at være tynget af frygten for at fejle, inspirere mig. Jeg sidder tilbage med en følelse af at eje 180 små mesterværker, der hver og en vil hjælpe mig og give mig inspiration, når jeg er kørt fast i min vævning eller i mit lerarbejde. Jeg vil søge at tage Vibeke Rohlands arbejdsprocesser med mig i bagagen og minde mig selv om at kigge i BlackStar 1-180, hver gang jeg mangler inspiration eller blot mangler noget smukt grafisk at se på. Se evt. denne video med BlackStar uploaded af Vibeke Rohland.

 

Mine varmeste anbefalinger til BlackStar 1-180, som kan erhverves lige her samt hos Louisiana, Design Museet, Cinnober og Stilleben.

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.