Min største drøm om at udgive en bog er nu gået i opfyldelse.
De sidst par måneder har jeg nemlig arbejdet med min helt egen bog: “Papirblomster & Vaser”. Bogen handler helt grundlæggende om papirblomster, dansk kunsthåndværk og skaberglæde. En bog der skal inspirere folk til kreativitet samtidig med at den vil udbrede kendskabet til 10 kvindelige samtids- kunstnere, designere og kunsthåndværkere fra Danmark.
Alle 10 kvinder har bidraget til bogen med en unik vase, som de har skabt i materialer som glas, keramik og genbrugsplast. Til hver af vaserne har jeg skabt en buket af papirblomster, som læseren efterfølgende selv kan skabe med de 23 papirblomster DIY’s.
Bogen er opdelt i 10 forskellige afsnit, hver med et portræt af de kvindelig kunsthåndværker, vasen skabt af den pågældende – sammen med en papirblomster buketten skabt netop til den vase.
I alle 10 afsnit har jeg interviewet kvinderne, imens de og deres værksteder er blevet fotograferet til bogen. Alle har tillidsfuldt og uden betænkeligheder udlånt deres vaser, åbnet deres værksted og helt ærligt svaret på alle mine personlige spørgsmål. Fælles for alle er deres enorme drivkraft og passion for deres kreative virke.
De 10 vase designere er:
Louise Gaardman (keramik)
Pust, Christina Hellevik (glas)
Clay by bond, Trine Bond (keramik)
Julie Damhus (keramik)
Marie Retpen (glas)
Ida Cordius (glas)
The Clay Play, Annemette Klit-Nyborg (keramik)
Thora Finnsdottir (keramik)
Studio Aarhus, Solveig Stilling (keramik)
Smallrevolution, Arendse Baggesen (genbrugsplast)
Jeg håber, at du vil tage godt imod bogen 💜
Den udkommer her slut september, men hvis du forudbestiller den nu på @muusmannforlag hjemmeside sparer du 20 % med koden: papirblomst20