I forbindelse med mit samarbejde med Cirkus Summarum har jeg holdt en “cirkus fest” for nogle gode veninder og deres børn, som er jævnaldrene med mine børn og vi havde bare den bedste eftermiddag.
Herunder er de materialer, som jeg brugte til min cirkus fest:
Nogle af børnenes eller evt. den lokale genbrugsbutiks dyr
Lærens tyggegummi
Et ark a4 guld papir (alt efter hvor mange dyr, jeg har brugt et ark til 5 dyr og der var rigeligt)
Et ark almindeligt papir til at lave en skabelon på
Saks
Hæftemaskine
Røde balloner
Popcorns bægere og popkorn – Tiger eller Søstrene Grene har ofte bægerne i deres sortiment.
Cupcakes og pynt dertil
Evt. Candyfloss som kan købes i en rund spand i flere supermarkeder
Evt. klovnenæser til alle gæsterne
Ranke med cirkus figurere, som kan laves efter denne tidligere DIY.
Ranke med bogstaver, hvor man kan skrive CIRKUS. Findes i flere varianter eller kan laves selv. Min er en ældre model fra Miss Étoile, som desvære er udgået, men det er forholdsvis nemt at printe bogstaverne ud.
Cirkus legetøj til midten af bordet (mit er et Pippi Cirkustelt fra Micki) et andet bud kunne være Julia The vintage Hausfraus DIY karrusel med cirkus dyr
En pose af de store hvide skumfiduser
En pakke med stribede sugerør eller almindelige sorte sugerør
Evt. glasflasker, jeg har brugt gamle flødeflasker, men rengjorte sodavandsflasker kan sagtens bruges.
Snor til at hænge ballonerne på.
Boller og smør.
Service til bordet.
Rød saft eller lignende til glasflaskerne.
Cirkus servietter
Evt. festlige farvestrålende slik eller småkager
Ranken med cirkus figurerne tager noget tid, da malingen skal tørre, derfor skal den laves i god tid, så den er klar til Cirkus festen – måske weekenden inden.
På selve dagen for festen bages kagerne som det første, da de skal have tid til at køle af inden de kan pyntes.
Herefter laves alt det øvrige pynt færdig, således at alt er klar til bordet.
Først klippede jeg hattene til dyrene efter en kræmmerhus lignende facon. For at tilpasse hattene til alle dyrene lavede jeg dem i flere størrelser, ved at klippe lidt af min skabelon. Hattene fastgøres med “lærens tyggegummi” til hvert dyr.
Cirkus legetøjet placeres på bordet med dyrene og derefter dækkes bordet.
Nu skal alle ballonerne pustes op og bindes sammen på en snor, hvorefter de hænges i loftet.
Rankerne, popcorns bægerne og det andet pynt hænges op eller placeres på bordet.
Kagerne pyntes og bollerne varmes eller bages.
Skumfidus vægtstangen laves ved at sætte en skumfidus i hver ende af et sugerør.
Til sidst sættes der en lille klump candyfloss på et sugerør – de bliver hurtig hårde pga. luftet, så det er vigtigt at det først gøres til sidst. For at “holde” mini candyfloss’ene kan man f.eks. fylde et almindeligt glas med salt, hvor man kan stikke sugerørene i, det fungerede perfekt hos os og vi kunne have 11 mini candyfloss i et glas.
God fornøjelse!
Leave a Reply