Forårsnyheder hos SG


Nogle af jer har måske allerede set nyhederne fra Søstrene Grene, men gode nyheder kan godt tåle at blive vist flere gange 😉

Generelt laver Søstrene Grene mere og mere fint interiør, det er tydeligt at deres indkøbere/designere er updatet med de nyeste trends såvel som førende designfirmaer.
Jeg er vild med, at man kan opdatere udtrykket i ens hjem ved blot at købe et forholdsvis billig sofabord, reol, vase, puder mv. En af nyhederne i den nye forårskollektion, som jeg især håber, at blive den heldige ejer af, er den nye bænk. Bænken kommer først i butikkerne fra den 15. marts og jeg forudser, at der endnu engang vil være kø foran din lokale SG. Selvom det godt kan betyde, at man ikke bliver ejer af f.eks. bænken, så er jeg fan af, at SGs produkter er limited ellers ville hele Danmark jo drukne i SG interiør.
Den lille funktionelle bænk er designet i fire forskellige farver (lyserød, grøn, blå og grå) alle med et sort stel. Så er det bare hvilken en man skal vælge!? Jeg ved stadig ikke hvilken en jeg håber på at kunne komme til at købe, men måske bliver det afgjort alt efter, hvad der er tilbage.
I samme nuancer som bænken kommer der en lille skøn gulvpude, som jeg også vil lure lidt på 😉
En anden nyhed som jeg håber, at jeg får fat i er reolen, den er bare så anvendelig og kan faktisk hænge det fleste steder. Jeg forestiller mig selvfølgelig at fylde reolen med keramik (stort chok) – måske i vores køkken…
De grønne glasvaser kan også noget helt særligt, især på billedet af dem i vindues karmen med enkelte blomster. De får mig virkelig til at længes efter sommeren og haven.
Træbakken med den dekorative kant er bare så fin, men jeg har simpelthen så mange bakker, så den håber jeg, at jeg kan modstå den. Selvom jeg sagtens kunne se den med en kop kaffe og lidt snacks eller måske på vores sofabord med et stilleben.
Det lille bord er virkelig også skønt i det helt enkelte udtryk og farverne, sådan et ville være utrolig fint som sengebord eller som sofabord på Isabellas værelse.
Jeg elsker at hele kollektionen sender mine tanker mod foråret/tidlige sommer og den lyse tid, med stylingen af forårskataloget såvel som de enkelt produkter i støvede pastelnuancer, som hovedsaglig er skabt i materialer som glas, keramik og træ.
De fleste af tingene sælges fra den 1. marts, dog med undtagelse af bænken, som først kommer i butikkerne den 15. marts.
Måske ses vi i køen foran SG 😉 Se det nye forårskatalog lige her.
Indlægget er sponsoreret.

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.