Grün i Århus

DSCF3593DSCF3633

DSCF3628

DSCF3474 DSCF3652

Grün er en ny butik på Jægergårdsgade i Århus med et godt udvalg af kunsthåndværk, interiør og smykker. For 14 dage siden var jeg inviteret til et blogarrangement i butikken, men jeg måtte desværre melde fra pga. mit helbred, hvilket jeg var ked af, for jeg vil virkelig gerne have set butikken. Søde Solvej og Lene Skau fra Grün har alligevel valgt at sende mig en goodiebag – tusind tak for det, det er så betænksom og sødt af jer!

Goodiebag’en indeholdte bl.a. en stor flettet stjerne i genbrugmaterialer fra WE:RE som matcher perfekt til stjernen jeg havde i forvejen fra Grünbag. Jeg er vild med de overdimentionerede stjerner med neon tråd og så er jeg meget begejstret for, at de er lavet i genbrugsmaterialer.

Glasstjernen på første billede er lavet af Lene, som selv bidrager til butikken sortiment med hendes unikke glasprodukter. Stjernerne giver alt mit keramik modspil, med det enkelte feminine udtryk. Lene har designet glasprodukter igennem mere end 12 år og laver meget forskelligt lige fra sushi-sæt til smykker.

 

Favoritterne i Grüns sortiment er keramikken – jeg er jo afhængig af ler 😉 Helle Grej, Anna Olivia, Lærke Langballe, Mona Vander og Kopcup er blot nogle af de repræsenterede keramikere og jeg kunne sagtens finde en del, som jeg ønsker mig derfra. Førstnævnte keramiker er repræsenteret på de sidste to billeder, hvor man kan se noget af Helle Grejs meget unikke keramik. De skønne vaffelhjerter flyttede ind sidste jul og den lille kokasse skål i sætterkassen fra Korridor Design vandt jeg hos Dorte fra By.Bak for to år siden. Jeg har også to af Helle Grejs spejlæg, som er noget af det mest geniale og humoristiske påskepynt, jeg nogensinde har set.

 

Er man ikke lige så vild med ler som mig, så frister butikken også med Nur-Designs smukke bakker, Linedyr fantastiske strik produkter, Lykkebang grafiske tekstiler, Lakors geniale billeder, Grundleds smukke smykker og meget mere.

Jeg har ikke selv set den fysiske butik, men jeg kan se via butikkens facebook grupper og instagram profil samt via blogindlægget her fra Goldenghetto, at den er indrettet rigtig personligt med 2hand møbler, musikhjørne med pladespiller og så er væggene udsmykket med tapeter fra Zilmers. I min godiebag var der også tapetprøver fra Zilmers og jeg må sige, at jeg er imponeret over kvaliteten og mønstrene! Faktisk drømmer jeg om en væg med et af de skønne grafiske tapeter på vores badeværelse, hvor der er en kæmpe væg beklædt med savsmuldstapet.

Comments

2 responses to “Grün i Århus”

  1. Malene Avatar

    Skal virkelig også forbi den butik på et tidspunkt! Følger dem på Instagram og det er jo bare alt for fristende.
    Super fin stjerne – har slet ikke at Cille havde lavet sådan nogle flotte stjerner 😀

    1. labdecor Avatar
      labdecor

      Helt enig, jeg vil også forbi butikken her i julemåneden 🙂 jeg er også helt vild med stjernerne – faktisk plejer den store at hænge fremme det meste af året 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.