Jeg faldt tilfældigt over Minimexico Copenhagen på Instagram via disse to meget inspirerende profiler, som jeg er fast følger hos; @freja.troelsen og @diana_aud. Begge havde taget de smukkeste billeder af den danske brands anderledes mexicanske wallhangings, så meget hurtigt endte jeg hos Minimexicos instragramprofil og efterfølgende på den tilhørende hjemmeside med webshop.
De anderledes og farvestrålende wallhangings samt det univers, som Minimexico har bygget dem op omkring, appelerede med det samme meget til mig og min forestilling om, hvordan jeg rent stilmæssigt synes et børneværelse skal se ud.
Jeg vil dog tilføje, at mine wallhangings ikke hænger på børneværelset, da de egner sig lige så fint til at hænge i hjemmet øvrige rum 😉
Minimexico Copenhagen er startet op af veninderne Tenna, som er designer, og Natascha, som er fotograf. Begge har altid haft en stærk udlængsel og rejste derfor meget rundt i verden og oplevede forskellige kulturer inden og under deres studier. Efter færdiggørelsen af deres studier kom de frem til, at de kunne bruge deres udlængsel på produktiv vis, hvilket resulterede i, at de oprettede den danske concept-store Minimexico. Konceptet er baseret på grundidéen om at indføre stærke farver og magi til de danske børneværelser. At skabe et innoverende og friskt pust til den traditionelle, skandinaviske børnescene. Hvilket jeg synes, at den i den grad også trænger til.
Alle de forskellige wallhangings er håndlavede af den mexicanske kunstner, María Rebeca Campillo Zárates, mens det er Tenna og Natascha med deres stærke stilsans, som nøje har udvalgt farverne, formerne og materialerne bag hvert enkelt af ophængene.
Begge piger ønsker, at man kan se, at ophængene er håndlavede, således man fornemmer arbejdet bag hvert produkt, for at skabe autentisk og unikt interiør. Hvilket jeg mit tilkendegive, at jeg i den grad får en følelse af. Desuden synes jeg, at det er en meget fin tanke, at børn fra spæd lære at sætte pris på unikt håndlavet og etnisk interiør fremfor masseproduceret plastik. Jeg er fan!
Leave a Reply