I forrige uge mødte jeg en mand, Morten Stenbæk, som jeg endte med at have den dybeste respekt for. Han har nemlig skabt de smukkeste møbler og lamper drevet af hans passion for exceptionelt godt håndværk i hans eget organiske formsprog. Desuden jeg vil gerne tilføje, at jeg bestemt ikke er ene om min begejstring. Hans gyngestol er på nuværende tidspunkt udstillet sammen med Finn Juels møbler i Illums Bolighus i København!
Jeg skulle hente en skammel hos Morten, som derfor inviterede mig ud og se hans værksted, som er en lille sidebygning til deres private hjem. Var der startede som et lille værkstedsbesøg endte om en længere snak om design, håndværk og møbler.
Da jeg ankom var Morten igang med at færdiggøre en af hans skamler, hvilket gav mig lejlighed til at se nærmere på hvordan han arbejder med træet, hvordan hans værksted ser ud og hans nye idéer til fremtidige designs. Bagefter gik vil ind i huset, som også fungere som et showroom for hans møbler. Jeg fik derfor rig mulighed for at se og afprøve alle hans designs. Herefter fik vi kaffe og tog en snak om hvordan det hele startede.
Tilbage i 2007 manglede Morten og hans bedre halvdel en sofa og de kunne ikke rigtig forligs med det, der allerede var på møbelmarkedet. Morten besluttede derfor at bygge en sofa selv. På daværende tidspunkt havde Morten ingen erfaring med at bygge møbler, sy/polstre puder til en sofa, men alligevel kastede han sig ud i det, fordi det var en spændene udfordring. Den grønne sofa står stadig i stuen i dag og den endte faktisk med at være grunden til, at Morten startede hans møbel eventyr.
Det næste møbel han færdiggjorde var i 2008 og var en kopi af Butterfly stolen fra Hans J Wegner samt Jørgen Høvelskov’s Harpen, hvilket kun gav ham yderligere blod på tanden, men han havde dog på ingen måde lyst til, at hans møbler lignede andres møbler. Hans møbler skulle på ingen måde ligne noget, som andre havde lavet tidligere, han ville opfinde noget helt nyt, som aldrig var set før.
Først var det vigtigt fra ham, at hans nuværende samling af værktøj blev optimeret markant, hvilket ikke kun var en utrolig lang proces og tidskrævende proces, det var også meget omkostningstungt. Morten fandt nemlig hurtig ud af, at han ikke blot kunne bruge værktøjet fra diverse byggemarkeder, han måtte igen studere sig frem til, hvor han kunne finde det helt rigtige værktøj til de rigtige priser.
Han google værktøj, møbler, metoder og anskaffede sig derfor bedre værktøj samtidig med at han læste bøger og så videoer om snedkerarbejdet.
I 2009 begyndte han at designe hans helt egne møbler med materialet flagline i fokus, hvilket resulterede i flere lækre designs. Bulldog var den første stol, som på trods af størrelsen, ser meget “let” ud, fordi sædet nærmest svæver. Herefter designede han, en af mine personlige favoritter, den skulpturelle stol Svalen, hvor sædet er udformet ud fra samme princip som Bulldog. Det sidste møbel han designer i perioden med materialet flagline er loungestolen, som jeg forelskede mig i ved første blik, materialerne, formen og hele udtrykket talte bare til mig.
Heldigvis fik jeg et tilbud på en pris, som jeg ikke kunne afslå, derfor er Mortens pototype flyttet ind hos mig. Janich blev heldigvis præcis ligeså begejstret som mig.
Efter Morten havde designede og producerede møbler med flagline trængte han til større udfordringer med snedkerarbejdet, han vil arbejde endnu mere intenst med selve træet. Han designede og byggede derfor en polstret stol, hvor han stod for stort set hele processen. Resultatet er meget flot og jeg synes, at det er fuldkommen utroligt, at han tillige har bygget denne stol blot ved at søge informationer og oplære sig selv i snedkererhvervet såvel som møbelpolstererhvervet via bøger og internettet. Den eneste hjælp han fik var, at han sparede lidt med en bekendt, som er i lære som polstre i forbindelse med selve polstringen.
Tillige indrettede han sig i hans eget værksted ved huset, så han kunne arbejde mere optimalt.
I 2013 havde Morten en periode, hvor han sad fast i, at hvert møbel skulle være en ny opfindelse, som ikke var set tidligere.
Morten har altid været meget fascineret af sin helt store inspirationskilde Sam Maloof, pga. han unikke organiske og meget smukke møbler. Jeg vil godt tilstå, at jeg ikke kendte Sam Maloof på forhånd, men jeg kan virkelig anbefale, at man googler ham for at se hans smukke møbler – så forstår man også Mortens fascination af ham.
Via Mortens inspirationssøgning på internettet blev den samme gyngestol, i Sam Maloofs stil, ved med at dukke op. Det var Hal Taylors “Rocking Chair”, som man med meget udførlig vejledning, “muligvis selv kan bygge”. Det lyder måske, som en nem DIY, men “Rocking Chair” er alt andet end nem at bygge, den er egentlig primært et projekt for trænede møbelsnedkere, som har et mindre snedkerværksted. Det var også derfor, at Morten tøvede med at forsøge sig på “Rocking Chair” til at starte med og desuden manglede husstanden heller ikke en gyngestol. Det ændrede sig dog, da han hørte, at hans nabos kone manglede en gyngestol. Han tænkte, at hun måske ville købe den og besluttede sig for at gå i gang Hal Taylors “Rocking Chair”.
Helt ubevidst ændrede det alt for Morten, han fik den inspiration og udfordring, som han så længe havde søgt. Han nød arbejdet med gyngestolen og allerede på hans første version tilføjede han ændringer til Hal Taylors design, det kom bare så naturligt til ham. Han gik straks igang med flere gyngestol og efterhånden ændrede det oprindelige design sig så meget, at stolen blev hans egen med Mortens særlige kendetegn.
Arbejdet med gyngestolen gav ham lige præcist, det han havde manglet for at designe hans helt egne møbler. Møblerne tegnede nærmest sig selv, værktøjet dikterede kurverne og hvad der føltes naturligt blev det helt naturlige valg. Morten nød det og designede i år hele otte nye designs, så man må sige, at “Rocking Chair” ændrede alt for Morten. Gyngestolen er hans kunstværk, symbolet på hans inspirationskilde til hans møbeldesign.
De otte nye designs bestod af to spisebordsstole, to spiseborde, et sidebord, en skammel, en fodskammel til gyngestolene samt Mortens to helt egne versioner af “Rocking Chair”; Low Rocker og Soft Rocker. Alle møblerne har navne efter Mortens initialer MS og så et nummer med undtagelse af gyngestolene. Morten har gjort designet til hans eget, men han afskyer kopier, han vi selv opfinde sine designs helt fra bunden og gyngestolene er så tætte på grænsen af, hvad han vil lave – dog føler han stadig, at det er selve udførslen af gyngestolene, hvori kunsten er, endvidere han har lavet så mange ændringer, at gyngestolene ikke længere er “Rocking Chair”.
Morten arbejder som udgangspunkt altid i ask, da han synes, at det er den mest spændende træsort, fordi ask har så tydelige åre og ældes smukt med årene. Hans yndlings træsort er dog valnød, hvilket jeg selv deler hans begejstring for. Han laver også gyngestolen, hvor han benytter flere træsorter, hvilket fungere meget smukt, her kan man virkelig se de meget unikke og smukke detaljer, i ryglænet og på foden.
Hans møbler er bearbejdet således, at træet er formet komfortabelt med støtte og udskæringer de helt rigtige steder, så der som hovedregel ikke vil være behov for en pude/skind. Morten arbejder udfra, at træet i sig selv skal være behageligt at sidde på og det er noget, som han prioritere meget højt. Jeg var selv meget overrasket over, hvor behagelig spisebordsstolene, skamlen MS11 og i særdeleshed gyngestolen var – jeg havde jo ikke lyst til at rejse mig fra den! Herhjemme bemærkede Storm det også nærmest instinktivt, hver gang han skal se fjernsyn, henter han skamlen, det på trods af, at han i forvejen har en stol foran fjernsynet.
Hans møbler skal dog ikke kun være komfortable at sidde i, de skal også føles behagelige at røre ved. En af de detaljer, som Mortens design bidrager med, til at opfylde dette er samlingerne. Samlingerne på Mortens møbler skal være en helt naturlig del udseendet og må gerne give en illusion af, at møblet er skåret af et enkelt stykke træ. Alle kanter og hjørner bliver bearbejdet således, at de bliver organiske og runde, derfor føles alle hans møbler meget bløde og glatte. Man får nærmest en oplevelse af, at træ også kan føles helt blødt som silke.
Fremtiden ser spændende ud for Morten, for han har mange flere idéer på tegnebrættet. Jeg var heldig at få et sneak peek på en af de nye design, som i mellemtiden er blevet færdiggjort af Morten og netop frigivet som MS80 igår på instagram. Morten nåede dermed at designe ni møbler i 2015 – det er virkelig imponerende!
Siden jeg besøgte Morten har han været i dialog med et Japansk firma, som ønsker eneforhandling og netop har afgivet første “prøve ordre” på en Low Rocker. Jeg glæder mig til at følge med i Mortens karriere på sidelinien fremover 🙂
Leave a Reply