Nips

DSCF4679DSCF3980 DSCF4663 DSCF4664 DSCF4667 DSCF4669Gentagne gange har jeg forsøgt at afnipse mit hjem for ærlig talt, så er der ved at være proppet overalt – jeg kan jo umulig fornægte, at jeg er en samler med stor streg under. Det er bare som om, at hylder, vægge og gulve herhjemme bliver fyldt igen næsten lige så hurtigt, som jeg har tømt dem. For det meste falder jeg over et skønt møbel i genbrugsen, andre gange får jeg en ide, som jeg gerne vil afprøve eller også får jeg plads til noget, som jeg har gemt væk pga. pladsmangel.
Hvordan gøre de minimalistiske interiør instagrammere eller bloggere? Jeg beundre simpelthen så meget deres simple og fantastisk smukke hjem, hvor de på en enkelt skænk måske kun har en enkelt vase i fokus – på samme plads ville jeg have omkring 15 ting!
Det største problem hos mig er selvfølgelig også at jeg holder af mit nips,
– jeg holder af 0’et på væggen fordi det stammer fra mit barndomshjem, som desværre snart skal rives ned,
– jeg holder af gyngestolen fra Illum Wikkelsøe, fordi min mand og jeg har fået den af hans bedsteforældre for snart 10 år siden,
– jeg holder af Georg Jensen Ilse lysestagen af Ilse Crawford, fordi jeg har fået den i gave af min mor,
– jeg holder af keramik øjet på væggen, da det er det første stykke keramik, som er blevet, som jeg håbede,
– jeg holder af det hvide Two Timers ur fra Establish and Sons, da jeg efter lang tids søgen fik fundet frem til det til en fantastisk pris.
– Jeg holder af cigarpresseren fordi jeg har ledt efter en (til en fair pris) længe samt udført en idé, som jeg længe har ønsket at afprøve,
– jeg holder af collagen med figurerne, som Isabella har lavet, fordi det er hende, der har lavet det,
jeg holder af blomsten i keramik fra Bjarni Sigurdsson, fordi den minder mig og en super hyggelig aften med dejlige mennesker.
jeg kunne blive ved, for tingene har minder for mig og de har historier, som jeg nyder at tænke på, når jeg ser på tingene og omgiver mig med dem. Når alt kommer til at handler det vel også kun om, at man har det godt og er tryg i ens hjem,
Nogle gange frygter jeg helt, hvor fyldt vores hjem ender med at være om 10, 20 eller 30 år 😉

 

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.