Nyt sofabord og det blødeste plaid

DSCF2841 DSCF2850
DSCF2825DSCF2868

 

Dem der følger mig fast her på bloggen eller på instagram har nok lagt mærke til, at jeg længe har ledt efter et sofabord i marmor. En af de vigtigste kriterier for mig, når jeg køber nye ting eller møbler til hjemme er, at de skal være langtidsholdbare. For det første knytter jeg mig meget til det jeg har omkring mig, så jeg har svært ved at skille mig af med det igen og for det andet, så hader jeg “smid væk” kulturen. Prisen er selvfølgelig også en faktor især, når de fleste marmor sofaborde jeg har forelsket mig i har kostet en mindre formue!
Jeg bruger tit tid på at holde øje med Lauritz auktioner, fordi der ofte er spændende møbler, men også fordi jeg synes det er sjovt at holde øje med, hvad priser de forskellige ting bliver solgt for. For tre uger siden så jeg ovenstående marmor bord med en firpasfod fra Fritz Hansen og jeg forelskede mig straks i den unikke marmorplade. Jeg bød uden noget realistisk håb for, at bordet vil blive solgt for mit lave bud, men ugen efter fik jeg mail om at jeg havde vundet auktionen om bordet. Heldigvis synes min mand også om bordet for jeg havde bud uden at snakke med ham først… jeg regnede jo ikke med at jeg vandt auktionen 😉 Vi hentede bordet i Kolding i onsdags, hvor vi alligevel skulle til Odense forbi Modicklinikken.
Jeg er så glad for mit køb, bordet passer så flot ind i stuen både med størrelsen, foden, den smukke marmorplade og så er bordet unikt.

Jeg har også taget billeder af mit nye smukke plaid fra Fabulous Goose, som jeg har været super heldig at vinde på instagram. Posten kom med det i går, hvor jeg var liggende hele dagen pga. slemme smerter, så det kunne ikke komme på et bedre tidspunkt! Tæppet har det smukkeste grafiske mønster og er lavet i GOTS certificeret blød økologisk bomuld. Hvis du ikke kender Fabulous Goose, så kan jeg klart anbefale at du kigger forbi på deres instagram eller webshop.

God weekend.

Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.