Hammershøi

Kähler HammershøiKähler HammershøiKähler HammershøiFliseKähler HammershøiKähler Hammershøi

Jeg er begyndt at samle på et nyt stel “Hammershøi” fra Kähler, som jeg vil supplere med til mine “Update” tallerkener fra Anna Olivia og omvendt indtil jeg har nok – jeg har kun to Hammershøi tallerkner.

I lørdags var de i brug og jeg kunne ikke dy mig for at tage nogle billeder. De markante riller reflektere lyset og med en diameter på 27 cm. ser tallerknerne meget elegante ud. Jeg er vild med modspillet med de kridhvide tallerkner på vores rå bord. Gaflerne i guld er fra House Doctor, dem købte jeg, da jeg dækkede julebordet hos Kähler and Friends, hvor jeg forøvrigt også har købt mit Hammershøi stel.

Min forkærlighed for guld og blå er også meget tydelig på bordet med mit saltkar fra Dorte Kristoffersen, som jeg købte for nogle år siden til maj marked hos Butik nr.4, den blå vase er lavet af Gurli Elbækgaard og købt hos Stilleben, Ilse Crawford stagen fra Georg Jensen var en julegave fra min dejlige mor og Tom Dixon stagen har efterhånden fulgt mig længe og jeg er stadig lige vild med effekten med det perforeret messing.
Vinglassene har jeg købt meget billigt, 6 stk. for 149 kr., hos Trøjborg Isenkram, fordi der er farveforskel på dem – og det er selvfølgelig det, jeg er mest vild med med dem 😉 Vandglassene er et loppefund fra genbrugsen, måske er det ældre Holmegaard, men jeg ved det desværre ikke.
Fliserne er også et loppefund, som jeg værdsatter meget højt og faktisk har stået på spisebordet siden jeg købte dem. Corallight lysestagen på fliserne er fra By Mille, hvor jeg efterhånden har flere smukke ting fra.

10 Comments

  • Reply May 11, 2015

    Sara

    Det er virkelig smukt, at rillerne forsætter fra kanten og ned mod tallerkenens midte.

    • Reply May 11, 2015

      labdecor

      Ja helt enig 🙂

  • Reply May 12, 2015

    Kristina

    Smukke billeder!!
    Du formår virkelig at få det hele til at ligne en million – elsker kontrasterne mellem gammel og nyt.

    • Reply May 13, 2015

      labdecor

      Kære Kristina tusind tak for din kommentar, jeg er virkelig glad for, at du kan lide det. Jeg elsker at arbejde med kontrasterne mellem gammelt og nyt, det gamle giver ofte det samlede udtryk noget mere sjæl og dybde, hvorimod det nyt gør udtrykket nutidigt. God dag til dig.

  • Reply May 31, 2015

    Anne Mette

    Det er måske et lidt mærkeligt spørgsmål, men hvordan er de at spise af? 😀 Altså, rillerne går jo ret langt ind, så jeg mistænker dem for at være træls at skære på.. på grund af rillerne? Eller hvad?

    • Reply June 1, 2015

      labdecor

      Hej Anne Mette jeg går mest op i hvordan, de ser ud, så har ikke tænkt på det, men jeg har altså ikke overvejet, at de er dårlige at spise på, derfor tænker jeg at de er helt fine at skære på 😉 Og så ser de fantastiske ud på bordet! Måske du kan teste dem hos Kähler eller måske deres spisesteder? Jeg er ked af, at jeg ikke kan hjælpe dig bedre. mvh Kristina

  • Reply August 17, 2016

    Maria

    Hej 🙂

    Ved du hvad vinglassene hedder, kommer ikke lige forbi Aarhus og de er jo vildt smukke og tænkte de ville være flotte med mine gamle Atlantic glas fra Holmegaard 😀

    • Reply September 12, 2016

      labdecor

      Hej nej det ved jeg desværre ikke, der stod ikke noget på kasserne. Ja de ville være super flotte med Atlantic glas serien fra Holmegaard… Jeg håber, at du kan finde nogle som minder om tættere på dig! Vh Kristina

  • Reply January 4, 2017

    Dinada

    Hej. Ved du om man stadig kan købe de blå vinglas?

    • Reply January 5, 2017

      labdecor

      Hej Dinada, jeg har købt dem i Århus hos Trøjborg Isenkram og har desværre aldrigt set dem tidligere eller efter. Der var ikke noget mærke på dem og de var meget billige, da der var farveforskel i glasset omkring 6 stk. for 129 kr. mener jeg.
      Jeg beklager at jeg ikke kan hjælpe dig bedre.
      VH Kristina

Leave a Reply