Soveværelset i nye klæder

DSCF3919LabDecorDK0119161LabDecorDK0119163LabDecorDK0119164LabDecorDK0119165LabDecorDK0119166LabDecorDK0119167LabDecorDK0119169LabDecorDK01191611LabDecorDK01191614LabDecorDK01191615LabDecorDK01191617LabDecorDK01191621LabDecorDK01191623LabDecorDK01191625LabDecorDK01191626LabDecorDK01191627LabDecorDK01191628LabDecorDK01191631LabDecorDK01191632LabDecorDK01191634LabDecorDK01191635LabDecorDK01191636LabDecorDK12151526

Jeg synes endelig, at vi er ved at nå til det punkt, hvor soveværelset er blevet et dejligt rum at være i, men det er også ved at være på tide! For på trods af, at vi kun har boet i huset i 3,5 år, så har vores soveværelse gennemgået en del forandring og skiftet udtryk/farver ikke mindre end 4-5 gange – uden at det fungerede. En ting som vi altid har haft svært ved, er/var at finde et sengetæppet, for på trods af, at jeg elsker farver, så stresser det mig meget, hvis der er for mange af dem i mit soveværelse. Jeg har generelt behov for, at det hele skal være meget enkelt uden for mange billeder og for mange farver.

Jeg har heller aldrig haft interesse i at gøre soveværelset fint, det er jo trods alt kun min mand og jeg, der skal se på det og det gør vi jo kun om aftenen inden vi skal sove. Men efter jeg er blevet syg, så er jeg der efterhånden meget, derfor besluttede jeg mig for at gøre noget ved rummet.
Jeg har købt to nye vintage væglamper online via en salgsprofil på instagram, samlet lidt pynteting i mine yndlingsfarver og hængt en af mine to foldelamper op ved mit tøj. Tøjet hænger på et vandrør i en wire for fungere som radiatorskjuler (indtil jeg får bygget en skjuler). Spejlet ved tøjet har tilhørt mine oldeforældre og pynter fint. Kransen af hortensia har jeg selv bundet og den skal forblive det eneste pynt på væggen foran sengen.
Farven på væggen har jeg selv blandet, men det viste sig, at den er meget svært at tage billeder af, hvilket man også kan se herover. Farven er nemlig en kombination af blå og grøn, som alt efter hvor lyset rammer skifter.
Sminkebordet, guldspejlet og sætterkassen er loppefund, som giver rummet en varm og hyggelig stemning. Uroerne med søpindsvin har jeg selv lavet og når solens stråler rammer dem stråler det så fint.
Platterne på væggen har enten mit eller min mands fødselsårstal eller har en særlig betydning for mig. De roder lidt i forhold til mit ønske om et simpelt udtryk, men jeg er jo en samler, så der sniger sig mere og mere ind i rummet.

Sidst men vigtigst af alt kom sengetæppet som unik&naturlig, har været så søde at sponsorere og det gjorde hele forskellen. Sengetæppe er håndlavet i vasket hør med vævede kniplinge mønster.
Jeg vidste ikke før jeg læste om sengetæppet, at man kunne væve kniplinge mønster, det eneste jeg kendte til knipling var fra min farmor. Det at væve kniplinger er en gammel væveteknik hvor selve mønsteret først kommer til optimalt til udtryk, når stoffet blev vasket. Teknikken er svær og langt fra alle kunne mestre den, derfor blev det i gamle dag udelukkende brugt til det fineste tekstil. Det kunne være meget spændenden at prøve det engang på et af mine vægtæpper!

Det smukke sengetæppe får et meget poetisk og eksklusivt udtryk, fordi det er skabt i ideel forening af gamle vævetraditioner kombineret med moderne stil. Selve tæppet er tyndt og luftigt, hvilket ikke kun gør det super nemt at redde seng, det betyder også, at sengetøjet  stadigvæk kan ‘ånde’ under det. Farven på sengetæppet var lige så vigtig som selve materialet for mig, især fordi vi også har en blå grøn væg, som er meget mørk. Heldigvis passede farven på tæppet perfekt ind, det er nærmest en “varm grå”, da sengetæppet er vævet i to farver garn; pudderfarve og lysegrå.

2 Comments

  • Reply January 20, 2016

    Pernille

    Så fint og enkelt 🙂 elsker virkelig sminkebordet.
    Håber du får en dejlig dag ❤️

    • Reply January 26, 2016

      labdecor

      Tusind tak, det er jeres soveværelse, som inspirerede mig til at ændre vores. Tusind tak for sidst. Håber også at du havde en skøn dag 🙂

Leave a Reply