Cirkus Summarum sprælleklovn og prinsesse

DSCF5418DSCF5420DSCF5455DSCF5424DSCF5429DSCF5437DSCF5440DSCF5442DSCF5445DSCF5444DSCF5432DSCF5451DSCF5452

I forbindelse med mit samarbejde med Cirkus Summarum har jeg lavet en sprælleklovn og en sprælle cirkusprinsesse DIY, som børn selv kan være med til at farvelægge. Vi hyggede os en formiddag med at klippe og farvelægge skabelonerne, hvilket underholdte begge børn. Glæden blev bestemt heller ikke mindre, da sprælleklovnen og -prinsessen blev samlet og kunne bevæge sig ved at trække i snoren. I stedet for at bruge hovederne i skabelonerne, så kan man bruge sit barns (eller faderens ;)) hovede på sprællefiguren. Perfekt til hygge en formiddag/eftermiddag her i vinterferien!
Hvis børnene ikke selv vil have sprælledukkerne hængene, så er de også fine gaver til bedsteforældrene. Vores pynter dog foreløbig fint i begge børns værelser samt i mit kontor.

Herunder er de materialer, som vi brugte:

Skabeloner til at tegne efter. Mine kan printes ud via dette link: Prinsesse klovn og prinsesse plus klovn.
Saks til at klippe figurerne ud med.
Tynd sort tusch til at tegne de forskellige figurer op med og til diverse detaljer, f.eks. snørebåndene på klovneskoene.
Kraftigt papir, gerne akvarel, da det giver et fint slutresultatet uanset kunstnerens evner ;) Husk at papiret skal være kraftigt nok til at kunne bruges til en sprællemand.
Akvarelmaling eller almindelig vandfarve.
Tynde pensler til detaljer og lidt tykkere til f.eks. fyld på elefanten.
Metal clips
Hullemaskine
Snor evt. almindelig bomuldssnor eller muresnor
Perle til enden af snoren

Print skabelonerne ud og brug dem til at tegne de forskellige dele over på det kraftige akvarel papir, medmindre du printer dem ud direkte på det akvarel papiret. Klip delene ud og lav huller på de forskellige dele, som anvist på skabelonen, herefter farvelægges figurene.
Når malingen er tør, fastgøres ben og arme på kroppen. Montér dem ved hjælp af enten de små metal clips. Bind snoren som anvist på billede nummer 3 og slut af med at binde en perle for enden af snoren.

Hvis du vil bruge dit barns hovede på toppen af figuren skal du printe et godt billede af dit barn, hvor størrelsen på barnets hovede mere eller mindre er samme størrelse som det på figuren. Udskift skabelonens hovede med dit barns hovede.

Rigtig god vinterferie til dem, som har ferie og god fornøjelse med DIY’en, hvis I vil prøve kræfter med den.

Be first to comment