Nyt til væggene fra Paper Collective

dscf7856dscf7858dscf7868dscf7869dscf7873dscf7880dscf7881dscf7885dscf8036dscf8037
I mit seneste indlæg, hvori jeg informerede om, at Paper Collective åbner en pop-up shop i Århus, skriver jeg også, at jeg vil lave et indlæg om firmaet og det kommer nu…

Jeg har nemlig valgt at indgå et samarbejde med Paper Collective, da deres store udvalg af meget fine plakater tiltaler mig – faktisk så meget, at jeg nu ejer hele fire plakater derfra! Men det er nu ikke udelukkende derfor, at jeg har valgt at samarbejde med Paper Collective. Jeg har også valg at samarbejde med firmaet pga. deres sociale profil, som er dannet gennem følgende tre principper, firmaet drives ud fra: 1. Social ansvarlighed, 2. Bæredygtighed og 3. Stærke kreative partnerskaber. Helt grundlæggende mener Paper Collective, at godt design kan og skal være mere end summen af dets æstetik og dets funktioner.

For at leve op til det 3. princip håndplukker Paper Collective  deres foretrukne designere, kunstnere og illustratorer fra hele verden, som de kuratere til at skabe unikke limited edition prints og ikoniske grafisk design produkter. For så derefter at efterleve princippet om “Social ansvarlighed”, skal sortimentet hos Paper Collective være med til at støtte op om gode sager eller velgørende organisationer i ind- og udland. Paper Collective har derfor fastlagt, at hver eneste af plakaterne i sortimentet skal være tilknyttet en god sag et eller andet sted i verden. Det er kunstneren selv, som vælger at prioritere, hvilken sag eller velgørende organisation. der skal tilgodeses.
For hver plakat Paper Collective sælger så donerer firmaet minimum 10% af salget fra den pågældende plakat til det valg kunstner har valgt at prioritere.
På webshoppen under hver af de forskellige plakater kan man se hvilken sag, den pågældende kunstner ønsker at støtte op om. På den måde kan man som kunde se, at man er med til at gøre en forskel i verden ved at købe en plakat hos Paper Collective.

Produktionen og driften hos Paper Collective er selvfølgelig bæredygtig, så de kan leve op til deres 2. princip. De producerer lokalt i Danmark udelukkende med FSC-mærket materiale i højeste kvalitet og under certificering af Svanemærket (The Svanemærket er det officielle bæredygtighed etiket for de nordiske lande).
Dermed er plakaterne trykt meget skarpt på en utrolig lækker og kraftig papirskvalitet – det er virkelig også noget, som er vigtig for mig, når jeg vælger at investere i et print/plakat.
Alle designs er produceret i begrænsede oplag af 200-500 plakater.

Kunstnerne hos Paper Collective tæller bl.a. Nan Na Hvass & Sofie Hannibal fra Hvass & Hannibal, Ida Lehrmann, Form Us With Love, Norm Architects, ATWTP, Note design studio, Julie Pike, Kristina Krogh, Nynne Rosenvinge, Louise Haugaard fra a mile in the woods, Berit Mogensen Lopez, Søren Thuesen fra S1000 og mange flere. Med så mange utrolig dygtige kunstnere er det klart at Paper Collecties sortiment spænder bredt og indeholder mange plakatergrafiske billeder, fotokunst, illustrationer. Udover det indgår der også notesbøger, rammer, kalendere og kunstkort i sortimentet.

Jeg har valgt plakaterne Palm Trees af Norm Architects, Still Life 03 af Pia Winther, The Woods af Ida Lerhmann og Resting Feet 02 af Julia Pike. Jeg har udelukkende valgt fotokunst, men det er helt tilfældigt, ligesom det også er et tilfælde at jeg er faldet for fire forskellige kunstners værker. Jeg kunne bare instinktivt lide de fire, jeg har dog en klar favorit, som er Still Life 03 af den danske fotograf Pia Winther.
Billedet af hotelvinduet i de bløde nude nuancer har bare noget poetisk over sig og indfanger et helt særligt øjebliks skønhed med detaljer, som man normalt ikke ville stoppe op og se medmindre man er tilstede i nuet. Jeg nyder virkelig at sidde og drømme mig væk i billedet og dets mange slørede detaljer.
På samme måde har jeg det også med The Woods, som jeg egentlig længe har været begejstret for. Farverne og fotocollagen af skoven er både utrolig smuk, men også med nogle mystiske undertoner – så fint!
Resting Feet af den norske fotograf Julia Pike balancerer, som hendes øvrige værker, altid mellem det sagte og det usagte. Dermed invitere værket beskueren til selv af færdiggøre historien om den langbenede kvinde på værket. Jeg har hængt værket på vores badeværelse, hvor det med motiv og farver passer utrolig godt. Desuden kan vi og vores gæster i fred og ro digte vores egne historier om kvinden 😉
Jeg elsker palmer, hvilket min enorme palme i stuen også bevidner om, derfor var værket Palm Trees oplagt. Værket viser meget præcist, hvad det er jeg elsker ved palmer, nemlig deres smukke blade, der på billedet bliver smukt indrammet af solens stråler. Billedet er meget roligt og vil passe smukt ind flere steder herhjemme både alene eller sammen med flere billeder.

Paper Collective har været så søde at sponsorere en plakat til en af mine søde læsere, så hvis du, som mig, er begejstret for deres store udvalg af plakater, så hold øje med min instagram profil @myhouseins.

 

Indlægget er sponsoreret.

Be first to comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.