Franske anemoner og hospitalsbesøg

 

Franske anemoner er mine yndlings blomster og jeg har fået den smukkeste buket, med en helt håndfuld af dem i, af min søde svoger og hans kone. Udover den buket har jeg fået en præcis ligeså smuk buket fra min mindste lillesøster, den fineste lille buket af særlig udvalgte blomster af min anden lillesøster samt en buket roser af min svigermor.
Jeg tror aldrig, at vores hjem har været udsmykket med helt så mange skønne blomster på én gang! Noget som jeg virkelig nyder, eftersom jeg er “bundet” til vores hjem og primært sofaen.
Buketterne er nemlig ikke kommet til mig uden grund og det er desværre ikke, fordi jeg har haft fødselsdag, for det er først henne i august måned…
Jeg har fået de fine buketter, fordi jeg sidste mandag måtte akut på hospitalet pga. stærke udefinerbar smerter. Jeg var naivt i troen om, at jeg ikke mere skulle indlægges og pumpes med morfin, fordi jeg gennem det sidste år har kunnet undgå det – efter smerteklinikken har fundet den rette dosis smertestillende til mig.
Havde jeg dog set realistisk på dagene op til mandag, hvor jeg i løbet af kun 5 dage have 3 slemme smerteanfald, så burde jeg nok havde vidst, at det på et tidspunkt ville ende dårligt. Set i forhold til, at jeg tidligere er blevet indlagt ved langt hovedparten af mine smerteanfald. Min min krop går simpelthen i choklignende tilstand, fordi den ikke kan klare mere smerte.

Set i bagklogskabens lys så skulle jeg havde lagt mig i sengen allerede efter første anfald eller egentlig faktisk inden det overhovedet skete, men jeg ville bare bestemme over min egen krop. Selvom den som sædvanligt ikke vil “kostes rundt” med. Det var så dumt og jeg havde lovet alle de dejlige mennesker, som altid er der for mig og støtter mig, hver eneste gang det går galt at lytte mere til min krop. Jeg havde bare lyst til at vise, at jeg havde det bedre og kunne klare at lave mere, måske mest overfor mig selv. Jeg VIL bare ikke være syg mere, føle mig så invalideret af at have så ondt 24 timer i døgnet – så meget, at jeg har haft flere uger, hvor jeg primært kun har haft kræfter såvel som overskud til at ligge og se fjernsyn.
Ironisk nok endte det hele med, at jeg nu føler mig mere syg end tidligere!

 

Meningen med indlægget var egentlig at skrive tak til alle de dejlige mennesker, som endnu engang har haft overskud og omsorg til at være der for mig og min lille familie, når det hele er ekstra hårdt. Det røre mig, så dybt, at vi har jer i vores liv. Tak for alle jeres søde og betænksomme beskeder, hilsner, besøg og smukke buketter.
Det kan bare være så svært at abstrahere fra smerten, fordi den fylder så uendelig meget i mit liv. Men samtidig har “den” virkelig også vist lige præcist, hvor mange fantastisk dejlige mennesker vi har omkring os – af hele mit hjerte tak til jer, fordi I tænker på os og fordi vi altid kan regne med jer!

4 Comments

  • Reply April 7, 2017

    Marina

    ØV altså!!! Jeg forstår så fuldt ud din ærgelse og følelse af magtesløshed, men glæder mig over at du har så dejlige mennesker omkring dig. KÆMPE KRAMMER

    • Reply April 15, 2017

      labdecor

      Søde Marina tusind tak for din kommentar. Jeg føler mig virkelig også heldig med så dejlige mennesker i mit liv, jeg havde slet ikke kunne klare det uden dem.
      Jeg håber at du har det godt? Det er desværre alt for sjældent at vi ses. Kan du og din familie have en rigtig skøn påske. knus Kristina

  • Reply April 7, 2017

    Pernille

    • Reply April 15, 2017

      labdecor

      Elsker dig!

Leave a Reply