Vægdekoration fra Mojoo


Til Formland messen, da vi var på vej ud til bilen, kunne jeg simpelthen ikke gå forbi Mojoo’s stand uden at ser nærmere på deres produkter. Her var jeg så heldig at møde Lene Kjær, som er indehaveren af Mojoo og hvis personlige stil Mojoo’s sortiment er afspejlet af.

En af Lenes store inspirationskilder er asiatisk design, som altid har fascineret hende. Hvilket bl.a. ses på de klassiske håndlavede lakbakker og lakæsker, som Mojoo’s basis sortiment består af.
Lakvarerne er designet med en ambition om at forfine det asiatiske udtryk, så det bliver tilpasset vores enkelte skandinaviske stil.
Æskerne og bakkerne er udført i træ og bliver produceret i Vietnam efter de helt gamle, traditionelle teknikker. Alle produkterne bliver lakeret op til 12 gange og tager 45 dage at producere, hvilket giver den fine bløde overflade som kendetegnes ved højglans.

Lene søger hele tiden efter anderledes og skæve produkter som kan suppleres med Mojoo’s klassiske lakæsker og lakbakker. Hun finder inspiration overalt med særligt ved skulpturelle dekorationer, metaller, ædelstene og glas.

Derfor er messing spejlene “Moonshine” og messing vægskulpturerne “Stardust” en naturlig forøgelse af Mojoo’s sortiment.
Lige præcist de skulpturelle “Stardust” vægdekorationer var grunden til, at jeg fik øjnene op for Mojoo’s stand.
Jeg har nemlig længe drømt om en af Curtis Jeres vægskulpturere fra 1970’erne, men jeg har måtte indse, at de er umulige at opstøve i mit prisleje.
Desuden så kan Mojoo’s Stardust noget helt særligt såvel alene som sammen, på en væg eller som pynt på diverse vandrette flader. Jeg er simpelthen så begejstret for dem og vidst fra første øjekast, at dem måtte jeg eje – noget som jeg virkelig ikke har fortrudt!

Jeg har hængt de tre forskellige størrelser af Stardust objekterne op på vores blå væg i stuen. Her kan man nemlig bedst se dem, da de ikke skal konkurrere med alt for mange andre dekorationer og fordi den blå farve er så smuk sammen med det matte messing.
Objekterne giver en helt særlig 3D effekt på væggen, som jeg kan beundre, når jeg ligger på sofaen.

Det største af de meget lækre runde spejle “Moonshine” med den tynde messing ramme ønsker jeg mig til vores badeværelse, hvor det virkelig kunne løfte udtrykket.
Det ville virkelig også være fint med et af spejlene sammen med de tre Stardust objekter! Man kan jo heller aldrig få for mange spejle 😉

Hold øje med Mojoo’s instagram lige her, hvor man netop nu kan se små glimt af deres nye kollektion og det ser virkelig spændende ud, bl.a. kommer Stardust i en ny farve.

 

Indlægget er sponsoreret

Be first to comment