en skøn Macaroon


Det er sjældent, at jeg bliver så imponeret over en hel kollektion, som jeg er i dette tilfælde. Jeg blev nemlig fuldstændig blæst bagover, da jeg så Lucie Kaas to nye kollektioner “Macaroon” og “Erat“. Faktisk kunne jeg sagtens have skrevet det hele på min ønskeliste her til jul, hvis jeg havde været mere tålmodig.

Min favorit er lampe kollektionen Macaroon, hvori der indgår en bordlampe og en loftlampe i de lækreste materialer (og farver!). Jeg synes især, at det er det fine materialevalg, som får lampernes udtryk til at være så gennemført og delikat. lamperne er sat sammen af en keramikbund som er forbundet via en messingring med selve skærmen i opalglas. Disse tre materialer harmonere optimalt indbyrdes, således det samlede design bliver utrolig elegant og delikat.
Lampe kollektionen er, som navnet såvel som designet tydeligvis implicere, inspireret af de lækre og meget fine små franske kager “le macaron”.
Min yndlings kombination i forhold til farvevalget er selvfølgelig, hvor keramikdelen er i den lyserød nuance, som komplimentere messing midterstykket og den mælkehvide skærm i opalglas på smukkest vis.
Macaroon lampen fungere både som en helt enkel klassisk skønhed, men tillige som en lampe, der med sine klare referencer til en macaron, har et forfriskende og legende udtryk.

Macaroon er designet til Lucie Kaas af den industrielle designer Christian Troels, der siden 2013 har haft sit eget studio “Christian Troels Product Design“.
Som designer har Christian Troels både kompetencer indenfor de tekniske forudsætninger såvel som de konceptuelle aspekter ved selve designprocessen. Christian Troels har har tildels tilegnet sig disse stærke kompetencer via hans kandidatgrad fra Kolding Designskole. Disse kompetencer sammeholdt med hans arbejdsfilosofi, om at have en legende tilgang til selve formgivningen skaber designs, der differentiere sig markant fra de øvrige i branchen.
Allerede året efter han oprettede sit designstudio, vandt han til “Danish Design Award” prisen for “Årets Lampe” for “Mutation“, som han havde designet til Le Klint.

 

 

 

Indlægget er sponsoreret.

2 Comments

  • Reply December 12, 2017

    Vanessa fra Sukhi

    Utrolig flott lampe! Trodde først det bare var pynt – smart!

    • Reply December 12, 2017

      labdecor

      Ja den er virkelig flot, som en lille skulptur 🙂

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.