Jul i vores hus

 

Nu nærmer vi os (alt for) hastigt juleaften og jeg har faktisk meget svært ved at forstå. at dette års jul allerede snart når sit klimaks.
Jeg elsker julen! Det er højtiden, hvor man bruger mest tid sammen med dem, som man holder aldermest af.
Dagene i december bliver brugt på på at hygge med hinanden, at klippeklistre, at have søde hemmeligheder for hinanden, som drillenissens daglige drillerier, de indpakkede julegaver og mysteriet om julemanden virkelig ankomme juleaften.
Maden er noget helt særligt! Der bliver brugt mange timer i køkkenet på alle mulige lækkerier, som f.eks. konfekt, havregrynskugler, klejner, risengrød, sild, andestegen og min egen favorit ris ala mande. Det er i hvertfald ikke så underligt, at de fleste af os tager et eller et par ekstra kilo på i december.

Jeg elsker, at bruge tid på at finde den/de helt rigtig gave(r) til de mennesker, som jeg holder særligt meget af og ikke mindst se dem pakke gaven op. Julen er den tid på året, hvor man kan vise sine nærmeste, hvor meget man holder af dem. Det er i min verden en måned som skal fyldes med omsorg, kærlighed, nærvær og hygge.
Jeg elsker selvfølgelig også julen, fordi jeg nyder at pynte op i vores hjem med alt vores julepynt. Vi har efterhånden en del obligatoriske pynt med mange minder, som vi altid har på træet, i vinduet eller over dørene.
Det ældste pynt er noget, som jeg har arvet og noget som jeg har samlet gennem årene.
Noget af det pynt, som betyder mest af vores juletræspynt, som stammer fra børnenes børnehave. I børnehaven bliver der nemlig hvert år lavet et ophæng med børnenes ansigt påsat en nissehue. Hver morgen i hele december måneden trækker to tilfældige børn to ophæng/ansigter, som blivet hængt på børnehavens juletræ. Den dag børnene skal have juleferie får børnene deres ophæng med hjem. Vi har derfor tre ophæng af både Isabella og Storm, da de begge har gået i samme børnehave. Nu får vi jo desværre ikke flere, da Storm har fået sit indskrivelsesbrev til skolen, hvor også Isabella går!
Der kommer selvfølgelig også en del nyt pynt til hvert år, da både børnene og jeg elsker at være kreative sammen. I år er det bl.a. blevet til pastelfarvede sukkerstokke i Fimo ler, som Isabella har lavet og ophæng lavet af ældre kageforme, som jeg har lavet.
Jeg kan naturligvis heller ikke lade være med at købe nyt pynt. Primært ældre julepynt i genbrugsbutikker, men også keramik, messing eller papirspynt på lokale julemarkeder eller via instragram. Dette års tilføjelser er bl.a. de marmorere ophæng fra Lolo Kokochaka og det skrøbelige procelænsophæng med et øje i midten fra landskabt.
Jeg fandt også nogle søde keramikklejner i uglaseret stentøjsler fra Julie Damhus, som hvert år holder det hyggeligste julemarked i stalden på hendes egen ejendom i Skørring. Jeg fandt også den fineste mintfarvede potte med en lille juletræ i samt en enkelt julegave, som jeg ikke tør nævne her endnu. Vi sluttede besøget med en potion hjemmelavet Ris ala Mande i den ene ende af stalden, som var lavet om til en julestue/café, samtidig med at Storm lavede hans egen version af et julehjerte. Inden vi kørte fra Skørring besøgte vi min fars gravsted, som er på kirkegården, der er nabo til Julies ejendom, for at ønske ham glædelig jul. Selvom det efterhånden er mange år siden, at jeg mistede min far, så savner jeg ham altid ekstra meget her i julen.

Vi er begyndt at have vores egne juletraditioner efter, at vi har fået børn. Jeg synes egentlig først, at julen virkelig begyndte at betyde noget særligt for mig i mit voksne liv, efter jeg er blevet mor. Sammen med børnene begynder vi år for år at skabe traditioner, som vi alle sætter pris på. Børnenes favoritter er helt klart vores trofaste drillenisse “Julius”, pakkekalenderen, juletræet som bliver hentet samme sted og pyntet midt i december – uanset om vi holder jul herhjemme eller ej.

Siden Storm kun var 1 år har vi besøgt Rosenholm Slots årlige julemarked. Det første år måtte Storm blive hjemme hos hans far, men derefter har det været os alle fire, som har besøgt slottet. Vi plejer hvert år at købe et lille hånddrejet juletræ af den lokale trædrejer – de står i år i vinduet sammen med mine isbjørne, som min mor har givet mig i julegave. I år havde han dog desværre ikke en stand til markedet, så måske vi må ændre lidt på den tradition til næste år.
Slottet er altid en fornøjelse at besøge især, hvis man som Isabella og jeg er fan af julekalenderen “Jul på Slottet”.

En anden tradition er, at vi den 23. december forkæler kattene, da jeg er vokset op med, at det er dyrenes juleaften. Jeg er nemlig opvokset på en større bondegård med heste, grise, køer, hunde, en ged, gårdkatte, høns, kaniner, fugle og en enkelt gås (min Emma), som alle fik noget helt særligt at spise den 23. december. Mine forældre gik nemlig begge to meget op i alle dyrenes velfærd og derfor blev de selvfølgelig ikke glemt i juletravlheden.
Den 23. december har vi også en tradition for at spise risengrød hos de af bedsteforældrene, som vi ikke skal fejre juleaften med. Vi skiftes nemlig til at holde juleaften med Janichs eller min mor og hendes mand.
Her danses der også rundt om juletræet og de pågældende bedsteforældre giver børnene deres gaver. Jeg er dog ikke sikker på om den sidste del af den 23. december skal fortsætte, når børnene bliver ældre… Lige nu synes jeg dog, det er fint, at gaverne er spredt lidt fremfor at de får dem alle den 24.
En af de faste traditoner juleaften er, at vi skal se Disneys Juleshow, uanset, hvor juleaften skal fejres. Faktisk har vi set det så meget, at min mindst lillesøster på 30 år kan alle sangene og replikkerne udenad 😉 Men alligevel er der noget helt specielt ved at sidde samlet hele familie og se det år efter år. Formentlig fordi det minder én om sin egen dejlige barndom – i hvertfald for mit vedkommende. Desuden vil Storm såvel som Isabella selvfølgelig også gerne se det – selvom de har Netflix. På samme måde sidder vi heldigvis også trofast klar ved tv-skærmen hver fredag kl. 19 med vores slikposer og en skål chips.

En anden af de mange traditioner juleaften er, at gaverne under juletræet udvælges tilfældigt af den person, som har fået mandlen i Ris ala manden. Alle gaverne uddeles enkeltvis og den næste julegave gives først, når gaven før er pakket op og alle har set det. På den måde ser hele familien, hvad alle har modtaget i julegave. Desuden har man evt. mulighed for at takke for gaven eller fortælle hvorfor man gav lige præcist den gave til modtageren. Det er virkelig hyggeligt og spændende – både ift. hvad der bliver givet i gave, hvordan ens gaver bliver modtaget og selvfølgelig også hvornår det er ens egen tur til at modtage en gave. Nogle gange er det blevet midnat før vi er blevet færdige, men det er bare hyggeligt for så være juleaften lidt længere 🙂

 

Rigtig glædelig jul fra Kristina

 

Be first to comment