Nytårsbordet

De sidste par år har vi holdt nytårsaften herhjemme, da jeg desværre ofte må gå i seng tidligt og helst bare vil være hjemme i min egen seng.
Jeg må også indrømme, at jeg nyder, at vi skal holde nytårsaften. Det betyder nemlig, at jeg må tage mig af borddækningen, som jeg elsker 😉
Jeg havde ikke noget tema for mit bord, jeg tog blot udgangspunkt i alt det som jeg elsker; lyserød, genbrug, farvestrålende blomster og klassisk borddækning. Min nye kande, Gluggle Jug, (julegaven fra mine søde søstre), skulle selvfølgelig på bordet sammen med min vintage piggede glaskande. Tallerknerne var en blanding af Kählers Ombria, Søstrene Grenes stentøjstallerkner og forskellige ældre tallerkner i porcelæn og fajance, som jeg har samlet på de sidste par år.
Bestikket placerede jeg på marmorfliser, som jeg har fundet på en shop på Instagram.
Der skulle selvfølgelig stofservietter på bordet og jeg havde de fineste lyserøde servietter samt messing servietholdere til alle de voksne gæster. Messing og lyserød er bare så fint sammen også fungerede det rigtig godt sammen med de lyserøde kander.
De sølvfarvede folieballoner, som hænger på murstensvæggen med teksten “New Year” stammer fra en Tiger butik. De kunne desværre ikke fås i guldfarvet, men til gengæld koste alle bogstaverne tilsammen 20 kr.
Stjerneskudet i loftet har jeg netop fundet i Rønde i butik Zærlig. Det er lavet af genbrugsjern, derfor har det den fineste patina.
Lyskæden i loftet er fra Granit og har egentlig hængt i loftet siden vi holdte Isabellas fødselsdag i november. Jeg synes bare, at den gav så hyggelig et lys i rummet, så den fik lov til at blive.

Rigtig godt nytår! Håber at I andre kom godt ind i det nye år 🙂

Be first to comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.