Det er ikke så tit, at min mand og jeg er afsted på tur uden børnene. Det burde vi gøre noget oftere, som minimum skal vi ihvertfald sørge for at have en “kærestedag” om måneden. Ellers er jeg bange for, at vi glemmer hinanden i alle hverdagens praktiske gøremål. Jeg kan ret ofte have en følelse af, at vi er en lille fabrik, hvor alt skal foregå efter det samme mønster time efter time, dag efter dag, uge efter uge osv.
Det er selvfølgelig helt klart, for vi er en børnefamilie med to børn, som skal hentes og bringes såvel som en husholdning, et familieliv og et hjem der skal fungere. Alt i alt betyder det, at min kære mand og jeg har omkring 1 1/2 – 2 timer (på en god aften, hvor børnene sover hurtigt og jeg ikke er faldet i søvn med dem) til at nyde hinandes selvskab på tomandshånd før det er sengetid. Dagen efter starter det så igen (kommer lige til at tænke på Line bog ;), dog med undtagelse af weekenderne, hvor der heldigvis er lidt variation og lidt mere ro på.
Jeg vil lige understrege, at jeg ikke skriver ovenstående, fordi jeg er træt af familielivet. Nej jeg elsker faktisk det forudsigelige liv og mest af alt det som mine to børn giver mig. De har i sandhed vist mig meningen med mit liv og jeg elsker dem højere end noget andet.
Det eneste som jeg savner, er blot tiden med min mand. Tidligere havde vi jo oceaner af tid sammen, hvor vi kunne fordybe os i alle aspekternne i hinandens liv, hvor der var tid til at se hinanden dybt ind i øjenene, til at være impulsive og skøre sammen, til at prioritere hinanden først. Jeg savner virkelig min mand, jeg savner ham og alt ved vores sammenværd.
Nu skyldtes den manglende tid sammen jo ikke udelukkende, at vi er blevet forældre. En del skyldtes selvfølgelig også min sygdom, som betyder, at jeg sjældent kan klare at gøre andet end at ligge på vores sofa efter ca kl. 17 om aftenen. Derfor kan jeg desværre meget sjældent klare at spise på en restaurant om aftenen.
Det er efterhånden nogle måneder siden, at min mand og jeg har haft en dag sammen, derfor var det virkelig tiltrængt!
For at forbedre mine muligheder for at kunne tage ud og spise med min mand, bestiller vi nogle gange en enkelt/to overnatninger på et hotel. På den måde fjerner vi nogle af elementerne, som gør mig syg, f.eks. transporten samtidig med, at det giver mig de bedste muligheder for at restituere væk fra huset.
Forøvrigt er det da også super hyggeligt at have muligheden for at nyde tosomheden sammen en dag eller to samtidig med at man slapper helt af 😉
I efteråret købte min mand billetter til musicallen “Prinsen af Egypten“, som havde verdenspremiere i Frederecia Teater. Dermed skulle vi finde et sted at overnatte i nærheden af Frederecia. Valget blev det skønne sted Kongebrogaarden i Middelfart beliggenhed lige ned til Lillebælt med udsigt til både den gamle og den nye bro. Desuden nabo til Danmarks keramikmuseum Clay – hvilket jeg dog først blev klar over, da vi ankom til hotellet.
Hotellet var fantastisk på alle tænklige måder og jeg håber virkelig, at vi kommer tilbage igen engang. Den største oplevelse var dog Prinsen af Egypten, som levede op til alle mine forventninger og meget mere til. Jeg har desværre ingen billeder derfra, da det ikke var tilladt. Det var virkelig fantastisk og vi fik begge kuldegysninger, når yndlingssangene blev sunget – jeg vil da også ærligt tilføje at jeg både græd og skrålede med på flere af numrene 😉
Men for pokker hvor var det dog forfærdeligt for min krop at sidde så lang tid ned! Heldigvis klarede jeg det, men natten derefter var ikke sjov. Det var dog det hele værd!
Jeg blev også nød til at kigge forbi Clay, for at se deres udstillinger med Gutte Eriksen 100 år samt Keramikkens veje 2018, for at gense favoritterne i Skatkammeret og alt det andet. Jeg lokkede Janich med mod, at vi spiste frokost der og at jeg ikke brugte flere timer i museet med at studere alle de fine detaljer.
Clay har selvfølgelig også en fantastisk shop med mange skønne sager! Jeg endte med at købe en skål med en virkelig fin glasur og Axel Salto plakaten, som jeg egentlig slet ikke har plads til.
Det var den bedste weekend længe, hvor jeg kom hjem helt udhvilet, mæt af indtryk, inspireret og dybt forelsket i min vidunderlige mand.
Det er selvfølgelig ikke hver gang, at vi tager på sådan en tur, når vi har kærestedag. Det er nok nærmere undtagelsen fremfor reglen 😉 Men det behøver heller ikke være noget særligt – en af de bedste aftner vi har haft, var da vi bestilte fastfood og lå på sofaen og så film en hel eftermiddag og aften. Det vigtigeste er blot at vi er på tomandshånd og kan nyde hinandens selvskab.
