Circle Collection fra applicata

  

Applicata er et designbrand, som jeg stiftede bekendskab med for nogle år siden via mit tidligere arbejde.
Firmaets hovedsæde er praktisk talt beliggende få minutter fra, hvor jeg bor, derfor har jeg altid holdt lidt ekstra øje med brandet.

Tidligere har de primært været kendt for deres sortiment af trædesign bl.a. de klassiske Blossom stager og træ svampe, men her i løbet af det sidste års tid har brandet opdateret deres designprofil markant.
De har taget flere bevidste valg med henblik på en bæredygtig fremtid og aktivt besluttet at producere lokalt her i norden. Desuden har de valgt at optimere emballagen til deres produkter, således man, fremfor blot at smide det ud, ønsker at beholde æsken.
Det er den danske kunstner Pernille Snedker, som har designet applicata emballage under navnet; “A tribute to wood”. Udover at fungere, som særlig eksklusiv emballage til applicatas designs, er æskerne også blevet en selvstændig del af brandets sortiment.

Med deres nye sortiment har applicata har været yderst selektive i deres valg af designsamarbejder og skabt en række helt nye designs baseret på idéen om; “en særlig gave til en særlig lejlighed”. Alle objekterne er lavet i ærlige materialer, som patinere smukt og kan holde flere generationer.

Det er dygtige Amanda Lilholt, som applicata har valgt at samarbejde med til kollektionen “Circle Collection“. Amanda er efter mit hovede det helt rigtige valg! Hun har en kompromisløs æstetisk sans, en håndværksmæssig tilgang og en stærk holdning til materialer, – noget som alle produkterne fra kollektionen udstråler.

Amanda er inspireret af solen og dens “cirkel” runde form til kollektionen – deraf det sigende navn. Kollektionen er skabt i messing og opalglas, som er helt nye materialer i applicatas sortiment. Men materialerne såvel som udtrykket på de nye designs harmonerer smukt sammen med applicatas eksisterende sortiment. Alle de forskellige designs kan sagtens stå alene, men supplerer også hinanden på smukkeste vis.
På billederne herover ses Glow tealight holder, der med sit skarpe geometriske udtryk og varme glød er utrolig dekorativ at se på.

 

Indlægget er sponsoreret.

Comments

One response to “Circle Collection fra applicata”

  1. […] Circle Collection fra applicata […]

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.