Her er opskriften på den nemmeste kanelkage, som jeg har flashed flere gange på instagram:
Kagedejens ingredienser:
125 gram flydende magarine
400 gram sukker
400 gram mel
4 tsk. kanel
2 tsk. natron
1/2 liter kærnemælk
Tænd ovnen på 200 grader og pisk alle ingredienserne sammen i en skål. Beklæd en springform med bagepapir og hæld dejen deri. Kagen skal nu i ovnen i ca. 40 minutter. Når kagen er færdigbagt vendes den ud på et fad med toppen nederste for at få en mere ensartet top, mens kagen damper af laves cremen til toppen og evt. siderne.
Cremens ingredienser
50 gram flydende magarine
3 spsk. kaffe
200 gram flormelis
1 spsk vaniliesukker
1 spsk kakaopulver.
Cremen laves ved at blande ovenstående til en lækker chokolademasse, hvis der skal være nok creme til siderne af kagen, skal der laves dobbelt portion af cremen. Cremen fordeles på kagen, som gerne må være lun og herefter pyntes den med f.eks. frysetørret rabarber eller hindbær alt efter hvad man bedst kan lide.
Leave a Reply