Mød Fumario og Marco


Lige siden Esben Gravlev startede Lucie Kaas tilbage i 2012, har jeg fulgt med på sidelinien.
I begyndelsen valgte Lucie Kaas at relancere Gunnar Flørnings velkendte træfigurer, sidenhen kom der både helt nye designsamarbejder til samt flere relanceringer af designklassikere. Lucie Kaas har bevidst valgt deres helt egen tilgang til interiørbranchen uden at være begrænset af regler eller faste rammer. De arbejder med alle materialer, nationaliteter, trends og tidsperioder, de vælger ganske enkelt de produkter, som taler til dem. De siger selv: “We are anything but grey walls and minimalists. We are Lucie Kaas.”
Præcis derfor holder jeg øje med Lucie Kaas, for de kan bare noget helt særligt og det skinner igennem hele deres unikke sortiment. Personligt synes jeg, at Lucie Kaas‘ har gennemgået en spændende udvikling de sidste par år. Deres produkter adskiller sig fra mange andre danske brands uden, at de går på kompromis med kvaliteten. Alt er skabt i en høj kvalitet i de lækreste materialer, som bl.a. marmor, stentøj, opalglas med appeal til såvel det danske som det udenlandske publikum. Det er helt klart et brand, som jeg synes, at man skal holde øje.

 

Lucie Kaas nyeste design Fumario er blevet til via et samarbejde med Christian Troels. Fumario er en serie af geometriske vaser i stentøj glaseret med to stærke kontrast farver. Formen på de to vase er skabt med udgangspunkt i det industrielle look med skarpe og geometriske linjer. Der er eksperimenteret med balancen i formgivningen af vaserne ved at give vasen en tung overdel og en lettere bund. Fumario serien består af en lille og en stor vase, der begge fås i fire forskellige udgaver.
Mine personlige favoritter iblandt de otte forskellige vaser er selvfølgelig, hvor farven “pink” og “plum” indgår, fordi de passer perfekt ind til farverne i mit hjem.

En anden nyhed fra Lucie Kaas er lysestagen Marco, som er designet i samarbejde med den danske designer Monique Consentino. Lysestagens enkelte design med de skulpturelle detaljer er skabt med inspiration fra japansk arkitektur og minimalisme. Marcos stel er lavet i stål, som bliver brudt af marmor indsatsen til lyset. Samspillet mellem de to materialer skaber en balance mellem det lette og tunge, hvilket giver Marco elegance.
Designeren Monique Consentino har selv udtalt: ”Et design skal være skulpturelt og æstetisk udfordrende samtidig med, at det realiserer dets kernefunktion til det fulde.” – Hvilket hun til fulde har opfyldt med lysestagen Marco.
Marco findes i en sort version, som ses på billederne herover, samt en hvid version, der er mindst lige så smuk!

 

Terrazzo bakke er fra Erat kollektionen, som er skabt i samarbejde med den Italienske designer Alberto Bellamoli. Fadet er en nyhed fra Lucie Kaas‘ forrige sæson, derfor har jeg allerede skrevet om kollektionen lige her. Jeg synes dog ikke, at I skulle snydes for billederne af den smukke og funktionelle bakke. Hele Erat kollektionen er så utrolig smukt lavet og bakken er virkelig kollektionens “key item”.

 

Indlægget er sponsoreret

Comments

2 responses to “Mød Fumario og Marco”

  1. Sophie Sukhi Avatar

    Jeg er altså helt vildt med de to vaser, de er godt nok unikke. De passer også super godt ind til resten af dit interiør 🙂

    1. labdecor Avatar
      labdecor

      Ja de har virkelig nogle fine farver og former – desuden er størrelserne perfekt til små buketter 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.