Kählers flagshipstore, Kähler & Friends fyldte 5 år i lørdags og i den anledningen havde butikken i samarbejde med dygtige Nynne Rosenvinge fået skabt to limited edition plakater. I lørdags løftede Nynne Rosenvinge “sløret” for de to plakater, en i A3 og en i 50×70 cm.
Begge plakater er inspireret af Omaggio seriens striber og ikke minds jubilæumsvasen samtidig har plakaterne Nynne Rosenvinges velkendte udtryk, som jeg er stort fan af. Plakaterne kan købes i Kähler & Friends samt deres popupshop lige overfor Kählers flagshipstore til henholdsvis 149 kr. og 199 kr. – begge er lavet i begrænset antal.
Jeg har allerede fået rammet den lille ind, da jeg heldigvis havde en guldrammer herhjemme, som passede perfekt til plakaten. Den store tænker jeg, at jeg skal finde en hvid ramme til fra Ikea eller måske også en guld for det klæder virkelig plakaten. Jeg er ret vild med det enkelte udtryk på begge plakaterne og så, at de er metallic, det giver lige et tvist. Det var første gang jeg mødte Nynne IRL og hun var lige så sød i virkeligheden, som hun er på instagram 😉 Jeg købte også endnu en wallsticker af hende, da de er geniale, som små kunstværker og et ringbind til String hylden i køkkenet, så kan jeg gemme alle mine papir deri. – Jeg har endnu ikke fået taget nogle billeder af mine køb, men det kommer, i mellemtiden kan det ses lige her på Nynne Rosenvinges webshop.
Leave a Reply