Arte tapet i soveværelset

Vores soveværelse er endelig blevet helt færdigt efter at alt er blevet malet hvidt både vægge, gulv og loft, der er kommet tapet op, vi har købt en ny seng og så har jeg selvfølgelig indrettet rummet.

Vi flyttede jo fra vores første lille soveværelse i huset engang i det sidste kvartal af 2017, fordi vi havde brug for mere plads og luft omkring sengen. Der er billeder af det gamle soveværelse i indlægget lige her http://labdecor.dk/?p=5672
Jeg må indrømme, at jeg ikke tidligere har haft specielt meget interesse for indretningen af vores soveværelse. Det er jo egentlig en underlig prioritering for man bruger jo utrolig mange timer i sit soveværelse. Men nu er det slut med at lukke døren ind til soveværelset, når vi har gæster på besøg. Nu er jeg endelig begyndt at prioritere indretningen i soveværelset og jeg nyder virkelig at opholde mig i rummet. Mon ikke også det har en positiv påvirkning på min søvn, at jeg føler mig godt tilpas i rummet.

Det der har gjort allermest for rummet er det smukke orintalske tapet Tapetforum, som hedder Lotus og er fra Artes kollektion CuriosaTapetet er sat op på den modsatte side af sengen, således man kan ligge og kigge på det fra sengen. Faktisk synes jeg ikke at rummet så “færdigt” ud før tapetet kom op. Hvilket jeg synes man kan se på de første billeder, hvor tapetet ikke er kommet helt op.

Arte har designet og produceret tapeter siden 1981 og er en af verdens absolut førende indenfor raffinerede tapeter i en høj kvalitet.
Jeg har haft mange tapeter fra flere forskellige producenter igennem mine hænder, men Artes tapeter er uden tvivl dem i den højeste kvalitet.
Desuden er deres tapeter nemme at sætte op på trods af, at de er utrolig kraftige og brede. Artes tapeter er næsten dobbelt så brede, som hovedparten af andre tapeter, Lotus måler f.eks. 1 meter i bredden. Dette betyder først og fremmest, at man når langt blot med en pakke tapet, men det er også meget få baner, som man skal sætte op i forhold til andre tapeter.
Tapetforum har en smart funktion, som selv udregner præcis hvor meget tapet, man skal bestille af det valgte tapet. Man skal blot indtaster målet på det områder, som man ønsker at tapesere.
Jeg har en vejledning til hvordan man sætter non wowen tapet op nederst i dette indlæg – dog skal Lotus tapet også gøres fugtigt inden det sættes op. Det kan man nemmest gøre ved at påføres vandet med en ny bred malerrulle og tilhørende bakke med vand.
Selvom væggen bag tapetet ikke var spartlet helt perfekt og den var ujævn flere steder, så kan det overhovedet ikke ses, som følge af Artes kraftige tapet.

Jeg forelskede mig i tapetet Lotus, fordi det orientalske udseende tiltalte mig. Desuden, på trods af, at der sker meget i mønsteret, så er forekommer det harmonisk og roligt pga. overfladens struktur og farverne.
Det dekorative mønster får mig til at drømme mig væk til Japan med Bonzai træer, blomster, traner, karper, åkander mm og jeg kan blive ved med at ligge og iagttage det.
Farverne på Lotus fungere virkelig godt i soveværelset, særligt fordi det matcher sengetæppet i hør fra unik&naturlig såvel som de to vintage sengelamper.
Tapetet tilfører soveværelset en stoflig fornemmelse, idet overfladen på tapetet føles som et stykke vævet tekstil med dets mærkbar struktur.
På billederne ser tapetets mønster egentlig ikke ud til at have mange farvedetaljer, men mønsteret er både mørkeblå, hvid, beige med et gyldent skær og har fine sølvdetaljer, der giver tapetet en let metallisk effekt ovenpå den lyse grå baggrund.

Det eneste jeg har nænnet at hænge på tapetet er to vintage spejle, som jeg har fundet på et loppemarked, samt en knagerække i fransk stil til min kimono.
Lampen er har jeg selv lavet ud af et vintage kamerastativ, hvorpå jeg har fastgjort en vintage mekanikerlampe.

Sengegavlen har jeg selv lavet med et stykke stof, som jeg havde liggende udfra denne DIY hos bloggeren livingonabudget. Jeg har dog en drøm om at lave en sengegavl ala Jane Kønigs med vintage spejle – der er et mindre billede af den her fra en boligreportage i Elle.
Over sengegavlen hænger to unika akvarel værker fra dygtige Frida (kendt som @wood.woman på instagram). Deres poetiske udtryk passer perfekt til rummet og jeg nyder dagligt at betragte deres spejlbillede i spejlene.

Loftlampen er et loppefund og en favorit fra Svend Aage Holm Sørensen. Den bidrager til det rolige udryk i soveværelset med det blide varme lys fra den hvide lampeskærm.
Et andet loppefund er sminkebordet, som også “boede” i vores tidligere soveværelse. Jeg må indrømme, at jeg overvejer om det skal sælges videre. Jeg har mere brug for et opbevaringmøbel, selvom det er ret kedeligt i forhold til det smukke sminkebord.
På sminkebordet har en tre keramikskåle, som jeg desværre ikke kender designeren på og to vintage rammer med facetteret glas og træfod. Håndspejlet er også en ældre sag, som jeg ikke kunne modstå.
Syverstolen foran sminkebordet er faktisk et af mine bedre storskraldsfund. Jeg kan virkelig godt lide dens moderne og enkelte formsprog til sminkebordet og de andre vintagefund.

Gyngestolen er designet af Kristian Illum Wikkelsøe og den har vi arvet af min mands bedsteforældre, så den betyder noget helt særligt for os.
Den sorte gyngestol giver et modspil til det hvide gulv, loft og vægge samtidig med at det giver sammenhæng med Bloomingville spejlet og de sorte rammer fra TinyTiny.
Puden i gyngestolen er fra Place De Bleu og er min absolut yndlingspude.

For at forsøge at kamuflere radiatoren, indtil vi engang få bygget en radiatorskjuler, har jeg placeret et stykke dekorativt drivtømmer oven på. Det fungere perfekt som en lille hylde til min træfugl fra Warm Nordic, som faktisk også er designet af Svend Aage Holm Sørensen. Foruden fuglen er der også en samling Eiffeltårne, en urtepotte lavet af min svigerfar, en rystekugle fra Luckyboysunday, et duftlys fra LA:Bruket og en brevvægt med en mælkebøtte indeni fra Areastore.

Til min side har jeg en sengebord lavet af et bordstel fra Søstrene Grene og en marmorplade i en fantastisk farve, som jeg har fundet i vores genbrugsbutik. Lysestagen som matcher marmorpladen er fra Kählers Hammershøi kollektion.
Min mands sengebord er faktisk et gammelt sybord, som jeg har byttet mig til hos Revurderet, med det smukkeste lyserødt inferiør. Det er dog ikke noget, som min mand er synderligt begejstret over, men det er også underordnet for jeg bruger det til opbevaring af flere af mine hobbyting.

Indlægget er sponsoreret

Be first to comment