Livstråde – og fællesskaber

Jeg bliver simpelthen lige nød til at dele disse billeder fra udstillingen Livstråde – og fællesskaber, som min arbejdsgiver Helene Vonsild udstiller med i Mellemrummet på Godsbanen (indgang 3F i Skovgårdsgade) her frem til den 15. oktober på hverdage mellem kl. 8-16.
Billederne har jeg venligst lånt af Helene og fotograf Martin Busborg, da jeg selv ikke har set udstillingen endnu.
Jeg ville bare gerne nå at informere om udstillingen inden jeg selv kommer forbi den, da det formentlig bliver på udstillingens sidste dag.

Udstillingen består af en række håndvævede kropsobjekter som var en del af Helenes udstilling i Officinet i Kbh. 18 ”Woven Lines”–Threads of life.
Her er Helenes inspirerende præsentation af udstillingen:

“En række af kropsobjekterne præsenteres i denne nye sammenhæng i ”Mellemrummets” højde, som løst fritsvævende objekter, som afspejler det liv, vi har levet. En ny historie som opleves og fortæller om det der har været, de fællesskaber vi i livet har været en del af og det vi efterlader til vores efterkommere og til fællesskabet.Vi har kroppen som fællesskab, og som et fælles udtryk. Kropsobjekterne er vævede tekstiler til kroppen, som er skabt med inspiration i tiden og livet.

Tiden er en strøm af gentagelser, lodret set uendeligt – vandret set en fortsat bevægelse. Tiden omsættes til livslinjer, hvor det centrale er min måde at bruge tråden på – hver tråd har en betydning og det samlede udtryk rummer en symbolsk forlængelse af éns personlighed.

Symbolikken danner kompositioner sammensat af tråde, vævede strukturflader, rum, mellemrum og afstande, der kombineres og afspejler linjer og veje i livet.

Som væver har jeg fat i hver tråd, væveprocessen rummer nærværets og langsommelighedens æstetik, tråden lever og i nuet dannes tidslinjerne.

Vokstråden har sit eget liv og efterlader spor som tid og et levet liv.

Trådene afspejler de kontrollerede og systematiske liv, som efterlades uden kroppen til at strukturere og organisere symmetri og systemer på kroppens proportioner. De opleves nu ukontrollerede og frie, opleves nu også igennem og ses indefra og ud.

Værkerne skal vække eftertanke om, at vi skal passe på det vi har, vores liv, minder og erfaringer. Ikke mindst hvordan vores fælles aftryk i verden, kan være med til at sikre ressourcer og værdien af dette håndværk, til de næste generationer på kloden.

Dialogen mellem objekt og rum skabes i ”Mellemrummet ” via placeringer i hele rummets højde, hængende lodret, – og via de rummelige objekter, der konfronterer og går i dialog med publikum.

På væggene som en vandret linje, vises de vandrette og lodrette formater som udsnit af de vævede objekter vist på kroppen. (Fotograf Martin Busborg.)

Udstillingen udfordrer og går i dialog med ”Mellemrummets” linjer; lodret og vandret. Ikke mindst linjerne og aktiviteten af livet og vejen igennem rummet, – ind og ud, som helt fysisk igennem udstillingsperioden efterlader spor som tid og et levet liv, via flere og flere fodspor, på gulvet i ”Mellemrummet”. Det efterlader spor af liv på hvidt slidstærkt papir, der beklædes på gulvet, som en fysisk understregning af temaet igennem udstillingsperioden.

Rummet ”Mellemrummet” kan symbolisere Godsbanen, som ”et nyt rum” i Aarhus og med ny funktion og ny aktivitet nu og i fremtiden, – men med tanke på og minde om fortiden.”

Gang på gang bliver jeg imponeret over Helene og dette er bestemt ikke en undtagelse. Det er simpelthen så gennemtænkt en udstilling samtidig med at udstillingen er æstetisk smuk med hendes “svævende” håndvævede kropsobjekter, der danner skyggespil på de hvide vægge.
Udstillingen viser i mine øjne lige præcist hvor fantastisk et håndværk vævning er.

Be first to comment