JOU Quilts af Line Meldgård Hviid


Jeg har lige modtaget dette smukke grafiske quilt til væggen i sofastuen fra det nye danske brand JOU Quilts.
Det er Line Meldgård Hviid, som etablerede “JOU Quilts” i 2019 med forskellige quilts i to størrelser. Jeg fandt JOU Quiltsinstagram og jeg tror nærmest, at jeg har “liked” de fleste af billederne!
Hendes brand rammer lige ned i en af tidens tendenser med hendes håndlavede quilts, men modsat de forskellige vintage quilts, er det Line selv, som designer hendes quilts. Line har en utrolig god sans for grafisk udtryk, farver og sammenspillet mellem de forskellige farveblokke.

Lines interesse for quilting går 13 år tilbage til, da hun var gravid med sit første barn. Her lavede hun sin første quilt til sin førstfødte.
Med udgangspunkt i Lines personlige interesse for quilt skabte hun sit allerførste vægtæppe til JOU Quilts sidste år. Derefter voksede kollektionen hurtigt til 7 forskellige designs – to store og fem mindre. Dertil har Line designet et sortbejdset ophæng “JOU wood hanger” i fyrretræ til begge størrelser af hendes quiltede tæpper.
Quiltene bliver syet i Indien i økologisk bomuld og er derfor lige så skønne som et blødt tæppe, som de er på væggen.

Fordelen ved at have en quilt på væggen giver ikke alene rummet et helt personligt og sanseligt udtryk, den er også med til at give rummet en god akustik.

Hold øje med min instagram, hvor du får muligheden for at vinde et valgfrit JOU Quilts tæppe i størrelse 90×120 cm.

Be first to comment

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.